¹ Israel, vend om til HE EN din Gud, thi du faldt ved din Brøde.

² Tag Angersord med og vend jer atter til HE EN; sig til ham: "Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt.

³ Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk."

⁴ Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem.

⁵ Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, od skal han slå som en Poppel

⁶ og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte.

⁷ Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med y som Libanons Vin.

⁸ Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig.

⁹ Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HE ENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem.

⁸ Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er ezin, og om fem og tresindstyve År er Efraim knust og ikke længer et Folk.