⁶ Fordi deres beite var godt, blev de mette; og da de blev mette, ophøiet de sig i sitt hjerte, og så glemte de mig.

¹⁸ Deres rus er forbi; utukt har deres skjold* drevet, høit har de elsket det som skammelig er. / {* d.e. høvdinger; SLM 47, 10.}