Biblija

 

Joshua 7

Studija

   

1 Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HE ENs Vrede op mod Israeliterne.

2 Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet Aven, østen for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd Egnen!" Og Mændene drog op og udspejdede Aj.

3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er få!"

4 Så drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slået på Flugt af Ajjiterne,

5 og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller så af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned på Skråningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.

6 Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på deres AnsigtJorden foran HE ENs Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv på deres Hoveder.

7 Og Josua sagde: "Ak, Herre, HE E! Hvorfor lod du dette Folk gå over Jordan, når du vilde give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!

8 Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage Flugten for sine Fjender?

9 Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gøre for dit store Navns Skyld?"

10 Da sagde HE EN til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit Ansigt?

11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.

12 Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.

13 Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi så siger HE EN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!

14 I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HE EN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, HE EN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, HE EN rammer, skal træde frem Mand for Mand.

15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt HE ENs Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!"

16 Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.

17 Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.

18 Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme.

19 Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv HE EN, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!"

20 Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HE EN, Israels Gud. Således gjorde jeg:

21 Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst."

22 Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;

23 og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran HE EN.

24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors dal.

25 Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HE EN skal styrte dig i Ulykke på denne Dag!" Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem.

26 Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag i Dag. Da lagde HE ENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentar

 

Morning

  
Two gorgeous red poppies -- one popped, and one just about to.

Morning comes with the rising of the sun, and the sun -- which gives life to the earth with its warmth and light -- represents the Lord in His divinity, bringing spiritual life through love and wisdom. Thus, the morning represents the coming of the Lord into our lives, and all the things that flow from it: the love, joy and enlightenment He brings; the peace and tranquility of passing the spiritual obscurity of night; the anticipation of the learning and usefulness of a new day; and the awareness of The Lord's renewed presence.

(Reference: Apocalypse Explained 179; Apocalypse Revealed 151; Arcana Coelestia 2333 [1-3], 2540, 2780, 5740, 8211, 8812, 10134, 10200, 10413; True Christian Religion 764 [1-2])

Iz Swedenborgovih djela

 

Arcana Coelestia #2540

Proučite ovaj odlomak

  
/ 10837  
  

2540. That 'in the morning Abimelech rose up early' means a clear perception and confirmatory light flowing from celestial good is clear from the meaning of 'rising in the morning', also of 'Abimelech', as well as of 'early'. What 'the morning' means has been shown in 2333, 2405. From these meanings - and also from the whole train of thought, which is that at first the Lord's perception was obscure, 2513, 2514, and after that less obscure, 2528 - it is evident that here a clear perception is meant. As for 'Abimelech' - that he means the doctrine of faith which has regard to rational things - see above 2509, 2510. And what 'in the early morning' means is evident from the meaning of 'the morning'. Here, since it is said that 'he rose up in the morning - in the early morning', not only a clear perception is meant but also confirmatory light flowing from celestial good; for celestial good is the source from which the confirmatory light of truth is derived. These considerations now show that such things are meant.

[2] The reason why the perception which the Lord had when He was in the Human, and why His thought concerning that which was rational with the doctrine of faith, are dealt with so extensively in the internal sense is that stated above. A further reason is that it is angel-like to think in a distinct manner about the various aspects of the Lord's life in the world, and about how He cast off the human rational and by His own power made it Divine, and at the same time to think about the nature of the doctrine of charity and faith when the rational mixes with it, besides many more things dependent on these, which are interior features of the Church and of man. To anyone whose heart and mind are set on worldly and bodily interests, such matters seem of little importance, and perhaps of no advantage to him; whereas to angels whose hearts and minds are set on celestial and spiritual interests, those same matters are precious. Their ideas and perceptions regarding them are beyond description. From this it is evident that very many matters which to man are of little importance because they are above and beyond his grasp of things are to angels of the highest worth since those matters come within the light of their wisdom; and conversely, the matters of highest worth to man, because they are worldly and so come within his grasp of things, are to angels of little importance since those matters go on away from the light of angels' wisdom. This difference between angels and men with regard to the internal sense of the Word occurs in many places.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.