बाइबल

 

Esekiel 39

पढाई करना

   

1 Og du menneskesønn! Spå mot Gog og si: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over os, Mesek og Tubal!

2 Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det ytterste Norden og la dig komme over Israels fjell.

3 Og jeg vil slå din bue ut av din venstre hånd og la dine piler falle ut av din høire hånd.

4 Israels fjell skal du falle, du og alle dine skarer og de folkeslag som er med dig; jeg gir dig til føde for allehånde rovfugler og for markens ville dyr.

5 På marken skal du falle; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.

6 Og jeg vil sende ild mot Magog og mot dem som bor trygt på øene, og de skal kjenne at jeg er Herren.

7 Og jeg vil kunngjøre mitt hellige navn blandt mitt folk Israel og ikke mere la mitt hellige navn bli vanhelliget, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, hellig i Israel.

8 Se, det kommer, det skjer, sier Herren, Israels Gud; det er dagen som jeg har talt om.

9 Da skal de som bor i Israels byer, gå ut og gjøre op ild og holde den ved like med rustninger og små og store skjold, med buer og piler og staver og spyd, og de skal holde ilden ved like dermed i syv år;

10 de skal ikke hente ved fra marken og ikke hugge i skogene, men med rustningene skal de holde ilden ved like, og de skal røve fra dem som har røvet fra dem, og plyndre dem som har plyndret dem, sier Herren, Israels Gud.

11 På den dag vil jeg gi Gog et gravsted i Israel, de veifarendes dal østenfor havet, og den skal stenge veien for de veifarende; der skal de begrave Gog og hele hans hop, og de skal kalle den Gog-hopens dal.

12 I syv måneder skal Israels hus holde på med å begrave dem for å rense landet.

13 Alt folket i landet skal være med om å begrave dem, og det skal være dem til navnkundighet på den dag jeg åpenbarer min herlighet, sier Herren, Israels Gud.

14 De skal utkåre nogen menn som stadig skal dra gjennem landet, og andre som sammen med dem som drar gjennem landet, skal begrave alle som er blitt liggende igjen på marken rundt om i landet, for å rense det. Når syv måneder er til ende, skal de gjennemsøke det,

15 og når nogen av dem som skal dra gjennem landet, på sin ferd ser et menneskeben, da skal de sette op et merke der, til de som skal begrave, får begravet det i Goghopens dal.

16 Også en by der skal ha navnet Hamona*. Således skal de rense landet. / {* d.e. dens (Gogs hærs) hop; ESK 39, 11. 15.}

17 Og du menneskesønn! Så sier Herren, Israels Gud: Si til allehånde fugler og til alle markens ville dyr: Samle eder og kom, Samle eder fra alle kanter til det slaktoffer som jeg slakter for eder, et stort slaktoffer på Israels fjell, og I skal ete kjøtt og drikke blod.

18 Kjempers kjøtt skal I ete, og jordens fyrsters blod skal I drikke, værer, lam og bukker og okser, alle sammen gjødd i Basan.

19 Og I skal ete fett til I blir mette, og drikke blod til I blir drukne, av det slaktoffer som jeg slakter for eder.

20 I skal mettes ved mitt bord med ridehester og vognhester, med kjemper og alle slags krigsmenn, sier Herren, Israels Gud.

21 Og jeg vil åpenbare min herlighet iblandt folkene, og alle folkene skal se den dom som jeg har holdt, og min hånd som jeg har lagt på dem.

22 Og Israels hus skal kjenne at jeg er Herren deres Gud, fra den dag og fremdeles.

23 Og folkene skal skjønne at det var for sin misgjernings skyld Israels hus blev bortført, fordi de var troløse mot mig, så jeg skjulte mitt åsyn for dem og gav dem i deres fienders hånd, og de falt for sverdet alle sammen;

24 efter deres urenhet og deres overtredelser gjorde jeg med dem, og jeg skjulte mitt åsyn for dem.

25 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Nu vil jeg gjøre ende på Jakobs fangenskap og forbarme mig over hele Israels hus, og jeg vil vise mig nidkjær for mitt hellige navn.

26 Og de skal bære* sin skam og all den troløshet de har vist mot mig, når de bor trygt i sitt land, og ingen forferder dem. / {* d.e. ydmykende erkjenne.}

27 Når jeg fører dem tilbake fra folkene og samler dem fra deres fienders land og åpenbarer min hellighet på dem for de mange folks øine,

28 da skal de kjenne at jeg er Herren deres Gud, fordi jeg har bortført dem til folkene, men igjen samlet dem til deres land og ikke lar nogen av dem bli igjen der.

29 Og jeg vil ikke mere skjule mitt åsyn for dem, for jeg vil utgyde min Ånd over Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

   

स्वीडनबॉर्ग के कार्यों से

 

Apocalypse Explained #616

इस मार्ग का अध्ययन करें

  
/ 1232  
  

616. Verse 9. And I went unto the angel, saying, Give me the little book, signifies the faculty to perceive from the Lord of what quality the Word is. This is evident from the signification of "going to the angel and saying, Give me the little book," as being in the nearest sense to obey the command, because he was told to go and take it; but in a more remote sense, which also is the interior sense, these words mean the faculty to perceive from the Lord of what quality the Word is. It is granted by the Lord to every man to perceive this, but yet no one does perceive it unless he wishes as of himself to perceive it. This ability to reciprocate, man must have in order to receive the faculty to perceive the Word; unless a man wishes and does this as of himself no such faculty can be appropriated to him; since, in order that appropriation may be effected, there must be an active and a reactive; the active is from the Lord, so is the reactive, but the latter appears to be from man; for the Lord Himself gives this reactive, and thence it is from the Lord and not from man; but as man does not know otherwise than that he lives from himself, and consequently that he thinks and wills from himself, so he must needs do this as if it were from what is proper to his own life; and when he so acts, it is then first implanted in him, and conjoined and appropriated to him.

[2] He who believes that Divine verities and goodnesses flow into man apart from such an ability to react or reciprocate, is much deceived, for this would be to let the hands hang down, and to wait for immediate influx; as those think who wholly separate faith from charity, and who say that the goods of charity, which are the goods of life, flow in without any cooperation of man's will, when yet the Lord teaches that He continually stands at the door and knocks, and that man must open the door, and that He enters in to him who opens (Revelation 3:20). In brief, action and reaction constitute all conjunction, and in action and mere passiveness there is no conjunction; for when the agent or active flows into the mere patient or passive, it passes through and is dissipated, for the passive yields and retires; but when the agent or active flows into a passive that is also a reactive, then they join together and the two remain conjoined. Thus it is with the influx of Divine good and Divine truth into man's will or love; for this reason when the Divine flows into the understanding alone it passes through and is dissipated, but when it flows into the will, where what is man's own (proprium) resides, it remains conjoined. From this it can be seen what is involved in its being said, first, "Go, take the little book that is open in the hand of the angel who standeth upon the sea and upon the earth," and then that he "went unto the angel, saying, Give me the little book," and the angel then said, "Take and eat it up," thus the ability to react or reciprocate is described. And from this then it is that these words signify the faculty to receive and perceive from the Lord of what quality the Word is. The reception of the Divine influx is described in like manner elsewhere in the Word.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

बाइबल

 

Matthew 24:38

पढाई करना

       

38 For as in those days which were before the flood they were eating and drinking, marrying and giving in marriage, until the day that Noah entered into the ship,