1
(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
2
skjul mig for Ugerningsmændenes
åd, for Udådsmændenes travle Hob.
3
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
4
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
5
Ihærdigt lægger de onde
åd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
6
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
7
Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
8
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
9
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
10
de retfærdige glædes i HE
EN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!