圣经文本

 

Genesis第42章

学习

   

1 Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: "Hvad venter I efter?"

2 Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"

3 Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;

4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

5 Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.

6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.

7 Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"

8 Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.

9 Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

10 De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!

11 Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine Trælle er ikke Spejdere!"

12 Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

13 De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!"

14 Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!

15 Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!

16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, Spejdere!"

17 Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:

19 Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;

20 og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå til Troende, og I skal slippe for at !" Og således gjorde de.

21 Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!"

22 Men uben tog til Orde og sagde til dem: "sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!"

23 Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;

24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.

25 Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem ejsekost; og således skete det.

26 Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.

27 Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;

28 og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:

30 "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;

31 men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;

32 vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.

33 sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!

34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

35 Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.

36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!"

37 sagde uben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!"

38 Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke på den ejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned i Dødsriget med Sorg!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4539

学习本章节

  
/10837  
  

4539. 'Rise up, go up to Bethel' means concerning the Divine Natural, that is to say, the perception concerning this. This is clear from the meaning of 'rising up' as implying some kind of raising up, dealt with in 2401, 2785, 2912, 2927, 3171, 4103, here a raising up of the Natural towards the Divine; from the meaning of 'going up' as doing so towards aspects even more interior, dealt with below; and from the meaning of 'Bethel' as the Divine within the natural, that is, within the ultimate degree of order, dealt with in 4089. In the original language Bethel means the house of God, and since 'the house of God' is a place where the cognitions of good and truth exist, 'Bethel' accordingly means, in the proximate sense, those cognitions, as shown in 1453. But because interior degrees are enveloped by and terminate in the parts which constitute the ultimate degree of order where they come together and so to speak inhabit the same house, and because man's natural is the ultimate degree, enveloping interior ones, 'Bethel' or the house of God therefore means, strictly speaking, the Natural, 3729, 4089, and in particular the good there. For 'a house' in the internal sense means good, 2233, 2234, 3720, 3729. It is also within the natural or the ultimate degree of order that cognitions exist.

[2] The reason why 'going up' means a raising up towards more interior aspects is that things which are interior are spoken of as those that are higher, 2148, and therefore when the subject in the internal sense is an advance towards things that are more interior the expression 'going up' is used. Examples of this usage are, going up from Egypt to the land of Canaan; going up into the interior parts of the land of Canaan itself; going up from any part there to Jerusalem; and when in Jerusalem itself, going up to the house of God there. Going up from Egypt to the land of Canaan is referred to in Moses,

Pharaoh said to Joseph, Go up and bury your father. And Joseph went up. And there went up with him all Pharaoh's servants. And there went up with him chariot and horseman. Genesis 50:6-9.

And in the Book of Judges,

The angel of Jehovah went up from Gilgal to Bochim, and he said, I caused you to go up out of Egypt. Judges 2:1.

In the internal sense 'Egypt' means factual knowledge which helps people to have some conception of things belonging to the Lord's kingdom, while 'the land of Canaan' means the Lord's kingdom. And because facts are lower, or what amounts to the same, exterior, while things belonging to the Lord's kingdom are higher, or what amounts to the same, interior, the Word therefore speaks of 'going up' from Egypt to the land of Canaan, or - when travelling in the opposite direction - of 'going down' from the land of Canaan to Egypt, as in Genesis 42:2-3; 43:4-5, 15; and elsewhere.

[3] Going up into the interior parts of the land of Canaan itself is spoken of in Joshua,

Joshua said, Go up and spy out the land. And the men went up and spied out Ai, and they resumed to Joshua and said to him, Do not let all the people go up; let about 2000 men or about 3000 men go up. Therefore there went up of the people about 3000 men. Joshua 7:2-4.

Because 'the land of Canaan' means the Lord's kingdom, parts further in from its border regions meant things that are interior; hence the use in this quotation of the verb 'to go up'. The same is true of Jerusalem in relation to all the regions surrounding it, and of the house of God in relation to Jerusalem within which it stood, 1 Kings 12:27-28; 2 Kings 20:5, 8; Matthew 20:18; Mark 10:33; Luke 18:31; and in many other places besides these. For Jerusalem was the inmost part of the land because the Lord's spiritual kingdom was meant by it, and the house of God was the inmost part of Jerusalem because the Lord's celestial kingdom, and in the highest sense the Lord Himself were meant by it. This is why one speaks of 'going up' to these places. From all this one can see what is meant by 'rise up, go up to Bethel', namely that 'going up' means an advance towards things that are more interior, the subject dealt with in the present chapter, [see] 4536.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.