圣经文本

 

Genesis第38章

学习

   

1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.

2 Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.

3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;

4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;

5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.

6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.

7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HE ENs Mishag, derfor lod HE EN ham dø.

8 Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"

9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.

10 Denne hans Adfærd vakte HE ENs Mishag, derfor lod han også ham .

11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange for, at han også skulde ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.

13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til Fåreklipningen i Timna,

14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.

15 Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;

16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad mig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"

17 Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!"

18 Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

19 Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.

20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.

21 Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogen Skøge!"

22 Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."

23 Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke."

24 En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Før hende ud, for at hun kan blive brændt!"

25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne ing, denne Snor og denne Stav!"

26 Da Juda havde set efter, sagde han: " etten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Men siden havde han ikke Omgang med hende.

27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.

28 Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der først kom frem."

29 Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.

30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4923

学习本章节

  
/10837  
  

4923. 'Saying, This one came out first' means that it had priority of place. This is clear from the meaning of 'coming out first', or being the firstborn, as priority of place and a higher position, dealt with in 3325. Dealt with here and in the remainder of this chapter is the birthright. Anyone unacquainted with the internal sense of the Word may suppose that merely the birthright, and consequently the privileges which the firstborn might lawfully acquire, are dealt with. But one who does have some knowledge of the internal sense may see plainly enough that something of higher significance also lies concealed in this description. He may see this not only from the actual fact that one of the infants put out a hand and then drew it back, at which point the other infant came out, but also from the fact that they received their names from this, and from the fact that the midwife bound a twice-dyed thread on the hand of him who was first. Other descriptions may also lead him to see the same, such as the incident very like the present one when, after Esau and Jacob had struggled together in the womb, Esau came out first with Jacob grasping his - Esau's - heel, Genesis 25:23-24, 26. In addition to this there is the incident involving the two sons of Joseph; when blessing them Jacob placed his right hand on the younger and his left on the older, Genesis 48:17-19.

[2] The Jews and also some Christians do, it is true, believe that these, along with all other descriptions in the Word, contain some hidden meaning which they call mystical, the reason for that belief being the holiness, so far as the Word is concerned, which has been impressed on them since early childhood. But when asked what that mystical meaning may be, they do not know. One may tell them that because the Word is Divine the mystical meaning within it must of necessity be the kind of meaning the angels in heaven understand, and that the Word cannot have any other mystical content, or if it does, that content would be either mythical, magical, or idolatrous. One may in addition tell them that this mystical meaning understood by the angels in heaven is nothing else than what is called spiritual and celestial, the sole subject of which is the Lord, His kingdom and the Church, and consequently good and truth, and that if they knew what good and truth were, or what love and faith were, they would also be acquainted with that mystical sense. Yet scarcely any Jew or Christian believes any of this when told it. Indeed members of the Church are so lacking in knowledge at the present day that any mention of that which is celestial and spiritual is barely intelligible to them. But even so, because in the Lord's Divine mercy I have been allowed to be simultaneously in heaven as a spirit and on earth as a man, and consequently to talk to angels, doing so now without a break for many years, what else can I do but disclose those things which are called the mystical contents of the Word, that is, its interiors, which are the spiritual and celestial things of the Lord's kingdom? What the details recorded here hold within them in the internal sense - the details regarding Tamar's two sons - will be stated in what follows below.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.