圣经文本

 

Genesis第38章

学习

   

1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.

2 Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.

3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;

4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;

5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.

6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.

7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HE ENs Mishag, derfor lod HE EN ham dø.

8 Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"

9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.

10 Denne hans Adfærd vakte HE ENs Mishag, derfor lod han også ham .

11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange for, at han også skulde ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.

13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til Fåreklipningen i Timna,

14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.

15 Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;

16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad mig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"

17 Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!"

18 Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

19 Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.

20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.

21 Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogen Skøge!"

22 Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."

23 Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke."

24 En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Før hende ud, for at hun kan blive brændt!"

25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne ing, denne Snor og denne Stav!"

26 Da Juda havde set efter, sagde han: " etten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Men siden havde han ikke Omgang med hende.

27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.

28 Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der først kom frem."

29 Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.

30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4839

学习本章节

  
/10837  
  

4839. 'And what he had done was evil in the eyes of Jehovah' means that it was contrary to Divine order. This is clear from the meaning of 'evil in the eyes of Jehovah', or evil contrary to Him, as that which is contrary to the order originating in Him. This is evident both from what Onan actually did and from what was laid down regarding a husband's brother - the sister-in-law was required to remove the shoe from his foot and to spit in his face; and his name in Israel was to be called, The house of him that has his shoe taken off, Deuteronomy 25:8-10. These actions meant that he was devoid of good, external and internal; and those who are devoid of that good and are governed by evil are contrary to Divine order. All evil that wells up or flows from evil present interiorly - that is, which, like Onan's, is intentional or has an evil end in view - is contrary to Divine order. But that which does not well up or flow from evil present interiorly - that is, which is unintentional or has no evil end in view - may sometimes look like evil but is not in fact this if the end in view is not an evil one; for it is the end that determines the true nature of every action. The end holds a person's life within it; that is to say, what a person loves and consequently thinks he has as his end in view. The life of his soul is nothing else.

[2] Everyone realizes that evil is contrary to Divine order and good is in keeping with it. Divine Order is the Lord Himself in heaven, for Divine Good and Truth received from Him constitute order. They do this so completely that they are order, Divine Good being the essential element of it and Divine Truth the form given to this. When represented in a visible shape Divine order is seen as a Human Being, for the Lord alone who is the producer of it is Man, 49, 288, 477, 565, 1871, 1894, 3638, 3639. And insofar as angels, spirits, and men are recipients of Him, that is, insofar as good and accompanying truth are present in them, thus insofar as His Divine order is present there, they are human beings. This is the reason why the whole of heaven represents one complete human being, called the Grand Man, and every single thing in the human being corresponds to it, as has been shown at the ends of chapters. It also explains why all the angels in heaven are seen in a human shape; but evil spirits on the other hand are deluded into seeing one another as human beings, whereas in the light of heaven they look like monsters, ever more dreadful and horrid, depending on the evil which governs them, 4533. The reason for this is that evil itself is contrary to order and so contrary to the human form. For as has been stated, when represented in a visible form, Divine order looks like a human being.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.