圣经文本

 

Genesis第38章

学习

   

1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.

2 Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.

3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;

4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;

5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.

6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.

7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HE ENs Mishag, derfor lod HE EN ham dø.

8 Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"

9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.

10 Denne hans Adfærd vakte HE ENs Mishag, derfor lod han også ham .

11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange for, at han også skulde ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.

13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til Fåreklipningen i Timna,

14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.

15 Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;

16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad mig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"

17 Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!"

18 Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

19 Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.

20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.

21 Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogen Skøge!"

22 Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."

23 Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke."

24 En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Før hende ud, for at hun kan blive brændt!"

25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne ing, denne Snor og denne Stav!"

26 Da Juda havde set efter, sagde han: " etten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Men siden havde han ikke Omgang med hende.

27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.

28 Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der først kom frem."

29 Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.

30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4110

学习本章节

  
/10837  
  

4110. 'Laban had gone to shear his flock' means a state of use and an end in view involving the good meant by 'Laban's flock'. This is clear from the meaning of 'shearing' as use, and so the end in view, for the use that is served is the end in view, dealt with below; and from the meaning of 'flock' as good, dealt with in 343, 2566. From this it is evident that the state of use and an end in view is meant by 'going to shear'. The subject now is the separation of intermediate good meant by 'Laban' from the good meant by 'Jacob' which was acquired from that intermediate good. But the nature of this separation cannot be known except from those communities of spirits who are governed by that good and from whom it comes to man. But let some facts be given on this matter which I have learned from my experiences.

[2] There are good spirits, there are spirits of an intermediate kind, and there are evil spirits. These are linked to a person when he is being regenerated, to the end that through them he may be introduced into genuine goods and truths - which the Lord effects by means of angels. But they are the kinds of spirits or communities of spirits who do not accord, except for a time, with the one to be regenerated, and therefore when they have performed their use they are separated. The separation of them is effected in differing ways - the separation of the good spirits in one way, that of the spirits of the intermediate kind in another, and that of the evil spirits in yet another. The separation of the good spirits is effected without their being directly conscious of it, for they know from the Lord's good pleasure that all is well with them wherever they are or to wherever the Lord takes them. But the separation of the spirits of the intermediate kind is effected by many means until they depart in freedom. They are returned to the state of their own good, and consequently to the state of the use they serve and of the end they therefore have in view, so that in that state they may experience the delight and blessing that are their own. But because they have derived pleasure out of their previous connection with the one who is being regenerated they are several times returned to and then released from that connection until they no longer take any delight in staying with him and so depart in freedom. Evil spirits too are indeed removed in freedom, but in a kind of freedom which appears to them to be freedom. They are linked to the person who is being regenerated so that they may introduce negative ideas which have to be dispelled, the intention being that this person may be strengthened all the more in truths and goods. And when he starts to be strengthened in these, those spirits take no delight in staying with him, only in separation from him. In this way they are separated by a feeling of freedom that accompanies their delight. This is how the separation takes place of spirits present with a person when he is being regenerated, and how as a consequence changes of his state as regards good and truth are brought about.

[3] As regards 'sheering a flock' meaning performing a use, this is evident from the consideration that the shearing of a flock in the internal sense means nothing else than a use that is served, for wool is obtained in this way. That the shearing of a flock means a use that is served is also evident from the following in Moses,

Every firstborn that is born among your herds and among your flocks you shall sanctify to Jehovah your God; you shall do no work by means of the firstborn of your oxen, and you shall not shear the first born of your flock. But before Jehovah your God you shall eat it year by year in the place which Jehovah will choose. Deuteronomy 15:19, 10.

Here 'not shearing the firstborn of the flock' is a command not to put it to a domestic use. Because 'the shearing of a flock' meant a use that is served, 'shearing the flock' and 'being present at shearings' are included among important duties and functions, as becomes clear from the reference in Genesis 38:12-13, to Judah shearing his flock, and from that to the sons of David in 2 Samuel,

So it was after two full years, that Absalom had shearers in Baalhazor, which is in Ephraim; and Absalom called all the king's sons. And Absalom came to the king and said, Behold, I beg you, your servant has shearers; let the king go, I beg you, and his servants, with your servant. 2 Samuel 13:23-24.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.