圣经文本

 

Genesis第24章

学习

   

1 Abraham var blevet gammel og til Års, og HE EN havde velsignet ham i alle Måder.

2 Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,

3 så jeg kan tage dig i Ed ved HE EN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre. blandt hvem jeg bor,

4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"

5 Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"

6 Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!

7 HE EN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;

8 men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"

9 Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.

10 Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim.

11 Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;

12 og han bad således: "HE E. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!

13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand;

14 og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"

15 Knap var han færdig med at bede, se, da kom ebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen,

16 en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.

17 Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!"

18 Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;

19 og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."

20 skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler.

21 Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HE EN havde ladet hans ejse lykkes eller ej;

22 og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme;

23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?"

24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"

25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte "

26 Da bøjede Manden sig og tilbad HE EN,

27 idet han sagde: "Lovet være HE EN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HE EN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus."

28 Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.

29 Men ebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;

30 og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster ebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;

31 og han sagde: "Kom, du HE ENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."

32 kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.

33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"

34 sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.

35 HE EN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler

36 og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.

37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;

38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!

39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?

40 svarede han: HE EN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din ejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;

41 i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!

42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HE E, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den ejse lykkes, som jeg nu har for!

43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!

44 og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HE EN har udset til min Herres Søn!

45 Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom ebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!

46 løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.

47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg ingen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;

48 og jeg bøjede mig og tilbad HE EN, og jeg lovede HE EN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!

49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"

50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HE EN,. vi kan hverken gøre fra eller til!

51 Der står ebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HE EN har sagt!"

52 Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HE EN.

53 Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav ebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.

54 spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"

55 Men ebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort"

56 Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HE EN har ladet min ejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"

57 De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"

58 Og de kaldte på ebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"

59 Da tog de Afsked med deres, Søster ebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;

60 og de velsignede ebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"

61 Så brød ebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog ebekka og drog bort.

62 Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.

63 Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.

64 Men da ebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen

65 og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.

66 Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.

67 Da førte Isak ebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#3195

学习本章节

  
/10837  
  

3195. 'And was dwelling in the land of the south' means consequently in Divine light. This is clear from the meaning of 'dwelling' as living, dealt with in 1293, and from the fact that it has reference to good, 2268, 2451, 2712; and from the meaning of 'the land of the south' as Divine light. For 'the south' means light, indeed the light of intelligence, which is wisdom, 1458, but 'the land of the south' the place and state where that light exists. Thus the whole verse here 'Isaac had come from Beer Lahai Roi, and was dwelling in the land of the south' means that Divine Rational Good, because it had been born from Divine Truth, was in Divine light.

[2] Light is mentioned many times in the Word, and in the internal sense it means truth springing from good. In the highest internal sense however 'light' means the Lord Himself since He is Good and Truth themselves. He Himself is also in actual fact the light in heaven, but this is infinitely brighter than the light on earth, see 1053, 1117, 1521-1533, 1619-1632. In that light spirits and angels behold one another, and by means of it all the glory that exists in heaven is clearly visible. In brightness that light seems to be much the same as the light in the world, but this is not the case, for it is not a natural light but a spiritual one. It holds wisdom within itself, so much so that it is nothing else than wisdom that shines in this manner before the eyes of those in heaven. Consequently the wiser the angels are, the brighter the light surrounding them, 2776. This light also enlightens the understanding of man, especially of one who is regenerate, but man does not discern it during his lifetime because the light of the world reigns at that time. Evil spirits too in the next life behold one another, and also behold many representatives which manifest themselves in the world of spirits. They do so indeed by the light of heaven. Yet it is an inferior light like that coming from a coal fire, for when the light of heaven reaches them it is turned into this inferior light.

[3] As for the source itself of light, this from eternity has existed from the Lord alone, for Divine Good itself and Divine Truth itself, the source of light, is the Lord. The Divine Human which existed from eternity, John 17:5, was that actual light. Because such light was unable any longer to influence the human race which had retreated so far from good and truth, and so from the light, and had cast itself into darkness, the Lord was therefore willing to be born and assume the Human itself. Indeed in so doing He was able to bring light not only to man's rational concepts but also to his natural ideas. For the Lord made Divine within Himself both the Rational and the Natural so that people who were in such gross darkness could have light.

[4] As regards the Lord's being 'the light', that is, Good and Truth themselves, and so the source of all intelligence and wisdom, and consequently of salvation, this becomes clear from many places in the Word, as in John,

In the beginning was the Word, and the Word was with God, and the Word was God. In Him was life, and the life was the light of men. John came to bear witness to the light. He was not that light but [came] to bear witness to the light. He was the true light which enlightens every man coming into the world. John 1:1, 4, 7-9.

'The Word' was Divine Truth, and so the Lord Himself as regards the Divine Human, of which it is said that 'the Word was with God, and the Word was God'.

[5] In the same gospel,

This is the judgement, that light has come into the world, but men preferred darkness rather than light. John 3:19.

'Light' stands for Divine Truth. In the same gospel,

Jesus said, I am the light of the world. He who follows Me will not walk darkness but will have the light of life. John 8:12.

In the same gospel,

The light is with you for a brief while longer. Walk, as long as you have the light, lest the darkness overtakes you. As long as you have the light, believe in the light, that you may be sons of the light. John 12:35-36.

In the same gospel,

He who sees Me sees Him who sent Me. I have come as light into the world in order that everyone who believes in Me may not remain in darkness.

John 12:45-46.

In Luke,

My eyes have seen Your salvation which You have prepared before the face of all peoples, a light for revelation to the gentiles, and the glory of Your people Israel. Luke 2:30-32.

This is Simeon's prophecy regarding the Lord which was made after

His birth.

[6] In Matthew,

The people sitting in darkness have seen a great light; and for those sitting in the region and shadow of death, the light has arisen. Matthew 4:16; Isaiah 9:2.

From all these places it is quite evident that as regards Divine Good and Truth within the Divine Human the Lord is called 'the light'. The same is also seen in prophetical parts of the Old Testament, as in Isaiah,

The light of Israel will be a fire, and his Holy One a flame. Isaiah 10:17.

In the same prophet,

I Jehovah have called You in righteousness, and I will give You for a covenant of the people, and a light of the nations. Isaiah 42:6.

In the same prophet,

I have given You as a light of the nations, that You may be My salvation right to the ends of the earth. Isaiah 49:6.

In the same prophet,

Arise, shine, for your light has come, and the glory of Jehovah has risen upon you. Nations will walk to your light, and kings to the brightness of your rising. Isaiah 60:1, 3.

[7] All the light of heaven, consequently wisdom and intelligence, come from the Lord. This is taught in John,

The Holy City, new Jerusalem, coming down from God out of heaven, prepared as a bride adorned for her husband, has no need of the sun or of the moon to shed light in it; the glory of God will give it light, and its lamp is the Lamb.

Revelation 21:2-3.

And further regarding the same city,

There will be no night there, nor do they need a lamp or light of the sun, for the Lord God gives them light. Revelation 22:5.

[8] Also in Isaiah,

The sun will no longer be to you a light by day, and for brightness the moon will not give light to you, but Jehovah will be to you an everlasting light, and your God will be your glory. Your sun will no longer go down and your moon will not be withdrawn, for Jehovah will be to you an everlasting light. Isaiah 60:19-20.

'The sun will no longer be a light by day, and for brightness the moon will not give its light' stands for the fact that it is not the things that belong to natural light but those that belong to spiritual light which are meant by 'Jehovah will be an everlasting light'. The name Jehovah used here and elsewhere in the Old Testament means the Lord, see 1343, 1736, 2156, 2329, 2921, 3023, 3035.

[9] His being the light of heaven was also disclosed to the three disciples Peter, James, and John - that is to say, at the Transfiguration when His face shone like the sun, and His garments became white as the light, Matthew 17:2. 'Face like the sun' meant Divine Good, 'garments as the light' Divine Truth. From this one may know what is meant by the words that occur in the blessing,

Jehovah make His face shine upon you and be merciful to you. Numbers 6:25.

'Jehovah's face' is mercy, peace, and good, see 222, 223; and as 'the sun' means Divine Love, the Lord's Divine Love is accordingly seen in the angelic heaven as the sun, 30-38, 1053, 1521, 1529-1531, 2441, 2495.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.