圣经文本

 

Ezekiel第36章

学习

   

1 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.

2 siger den Herre HE EN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"

3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HE EN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde esten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,

4 derfor, Israels Bjerge, hør HE ENs Ord: Så siger den Herre HE EN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til ov og til Spot for esten af Folkene rundt om,

5 derfor, så siger den Herre HE EN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod esten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens ingeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til ov.

6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.

7 Derfor, så siger den Herre HE EN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.

8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.

9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;

10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og uinerne genopbygges;

11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HE EN.

12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.

13 siger den Herre HE EN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"

14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

16 HE ENs Ord kom til mig således:

17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.

18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.

20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HE ENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"

21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.

22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.

23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, lyder det fra den Herre HE EN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.

24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.

25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.

26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.

27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,

28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.

30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.

32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HE EN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!

33 siger den Herre HE EN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og uinerne skal genopbygges;

34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.

35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."

36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HE EN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HE EN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

37 siger den Herre HE EN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;

38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#2973

学习本章节

  
/10837  
  

2973. 'Which was in all its borders round about' means exterior cognitions. This is clear from the meaning of 'borders' and of 'round about' as things that are exterior, dealt with in 2936. Thus here '[every] tree which was in the borders round about' means exterior cognitions. Exterior cognitions have to do with the religious observances and matters of doctrine which constitute the external things of the Church, whereas interior cognitions have to do with matters of doctrine which constitute the internal things of the Church. What the external things of the Church are, and what the internal, has been stated several times already.

[2] Furthermore in various places in the Word mention is made of the middle or the midst and of the regions encircling it, as when the land of Canaan is referred to, 'the middle' is used to describe where Zion and Jerusalem are, while the areas encircling describe where the nations are who are round about. 'The land of Canaan' represented the Lord's kingdom, 'Zion' the celestial part of it and 'Jerusalem' the spiritual, and there Jehovah or the Lord had His dwelling-place. The things that were round about, even to the borders, represented celestial and spiritual things spread out and derived in order from there. Where the furthest boundaries lay, there the representatives of celestial and spiritual things ended. Those representatives had their origin in the things that existed in the Lord's kingdom in heaven, where the Lord as the Sun is in the middle, from where all celestial flame and spiritual light radiate. Those nearest to Him dwell in the brightest light, while those who are more remote dwell in less light, and those who are the most remote in the least bright. At this point lie the borders where hell, which is outside heaven, begins.

[3] With celestial flame and spiritual light the position is that the existence of celestial things which are forms of innocence and love, and spiritual things which are forms of charity and faith, is proportional to the heat and light that is received, for those things are the source of all heat and light in heaven. This then is why 'the middle' means that which is inmost, and the encircling regions that which is outermost; and the spacing of the things that radiate in order from the inmost to the outermost is determined by their degree of innocence, love and charity. It is similar with each individual community of heaven. Those members in the middle are the best of its kind, and the love and charity of that kind becomes correspondingly less as these become more remote, that is, as such love and charity exist with members away from the middle.

[4] It is also similar with man. The inmost part of him is where the Lord resides with him, and from there governs the outlying parts. When a person permits the Lord to bring order to the outlying parts so that these correspond to the inmost parts, his state is such that he can be received into heaven, and the inmost, the interior, and the external parts of him act as one. But if the person does not permit the Lord to bring order to those outlying parts so that they correspond, he moves away from heaven, as far away as he is from permitting the Lord to bring that order to them. The fact that man's soul resides in the middle or inmost part of his being and the body in the outlying region or outermost parts is well known, for the body is that which surrounds and clothes his soul or spirit.

[5] With those in whom celestial and spiritual love reigns, good from the Lord flows in by way of the soul into the body, as a consequence of which the body becomes full of light, but with those in whom bodily and worldly love reigns, good from the Lord cannot flow in by way of the soul into the body. Instead their interiors are engulfed in darkness, as a consequence of which the body too becomes full of darkness, according to the Lord's own teaching in Matthew,

The lamp of the body is the eye. If the eye is sound, the whole body is full of light. If the eye is evil, the whole body is full of darkness. If therefore the light is darkness, how great is the darkness! Matthew 6:22-23.

'The eye' means the understanding part, which belongs in the soul, 2701.

[6] But matters are worse still with people whose interiors are 'darkness' while their exteriors seem to be 'full of light'. They are such as outwardly pretend to be angels of light but inwardly they are devils. They are referred to as 'Babel'. These people, when the things that are round about are destroyed, are carried headfirst into hell. This was represented by the city of Jericho whose walls fell down, and the city was given to destruction, after the priests had gone round it seven times with the ark, and had sounded their trumpets, Joshua 6:1-17. The same is meant in Jeremiah,

Set yourselves against Babel round about, all you who bend the bow. Raise a shout over her round about, she has given her hand, her foundations have fallen, her walls have been destroyed. Jeremiah 50:14-15.

From this it is now evident what 'round about' means. Reference is also made several times in the Word to 'the encircling regions', as in Jeremiah 21:14; 46:14; 49:5; Ezekiel 36:3-4, 7; 37:21; Amos 3:11; and elsewhere. By 'the encircling regions' is meant the things that are exterior, concerning which, in the Lord's Divine mercy, more will be said elsewhere.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.