圣经文本

 

Ezekiel第28章

学习

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre HE EN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;

3 se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig;

4 ved din Visdom og indsigt vandt du dig igdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;

5 ved dit store Handelssnilde øgede du din igdom, så dit Hjerte hovmodede sig over den -

6 derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,

7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.

8 De skal styrte dig i Graven, og du skal de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

9 Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.

10 De uomskårnes Død skal du for fremmedes Hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HE EN.

11 Og HE ENs Ord kom til mig således:

12 Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre HE EN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.

13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, ubin, Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til ede, den Dag du skabtes.

14 Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.

15 Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.

16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellem Guds Sønner.

17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.

18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jorden for alle, som så dig.

19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en ædsel, og borte er du for evigt.

20 HE ENs Ord kom til mig således:

21 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det

22 og sig: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er HE EN, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed på dig.

23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HE EN.

24 Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HE EN.

25 siger den Herre HE EN: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;

26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HE EN deres Gud.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#7520

学习本章节

  
/10837  
  

7520. 'And let Moses scatter them in the direction of heaven' means that those falsities were to be demonstrated to the inhabitants of heaven. This is clear from the meaning of 'the ashes' as falsities, dealt with below; and from the meaning of 'scattering in the direction of heaven' as demonstrating them to the inhabitants of heaven. The meaning of 'scattering' as demonstrating is self-evident, for by that action something is made visible; and 'heaven' is used to mean in the internal sense the angelic heaven. What is meant at this point is evident from what has been stated immediately above in 7519 - that the truth from God, which 'Moses' represents, was to demonstrate and make known to heaven the falsities which are a product of the evil desires of those who molest. This caused heaven to be present, and as a result of its presence the kinds of things among the evil which are meant by 'sores breaking out into pustules' were manifested. The fact that 'the ashes [of a furnace]' (favilla) means falsity can be substantiated from places where [other kinds of] ashes (cinis) are mentioned, for these have a similar origin and therefore have a similar meaning to the ashes [of a furnace], such as in Isaiah 44:15, 20; 58:5; Jeremiah 6:26; Ezekiel 27:30; 28:18; Jonah 3:6; Psalms 102:9-10; Job 2:8; 30:19.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.