圣经文本

 

Exodus第22章

学习

   

1 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.

2 Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;

3 men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;

4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.

5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;

6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.

7 Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;

8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.

9 I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.

10 Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,

11 da skal han sværge ved HE EN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.

12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.

13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.

14 Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;

15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.

16 Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;

17 og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.

18 En Troldkvinde må du ikke lade leve.

19 Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.

20 Den, der ofrer til andre Guder end HE EN alene, skal der lægges Band på.

21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.

22 Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;

23 hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,

24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.

25 Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage enter af ham.

26 Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;

27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.

28 Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.

29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.

30 Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.

31 I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#9222

学习本章节

  
/10837  
  

9222. 'And you shall not curse a governor of your people' means that teachings presenting the truth are not to be, either - not to be blasphemed. This is clear from the meaning of 'a governor (or prince)' as the Church's primary truths, dealt with in 5044; from the meaning of 'people' as those governed by truths taught by doctrine, dealt with in 1259, 1260, 2928, 3295, 3581, 7207; and from the meaning of 'cursing' as blaspheming. What connection these prohibitions have with each other is evident from the internal sense; for 'not reviling God' means not blaspheming God's truth, and 'not cursing a governor' means not blaspheming teachings that present the truth, God's truth being the Word, and the Church's teachings being truth drawn from the Word.

Let the nature of blasphemy against God's truth be stated briefly here. God's truth is the Word and teachings drawn from the Word. Those who repudiate it in their heart blaspheme it even though they praise and declare it with their lips. Hidden within repudiation lies blasphemy, which also bursts out into the open when they are left to think by themselves, especially in the next life. For there when external [restraints] have been removed people's hearts speak.

[2] Those who blaspheme or repudiate the Word cannot receive anything at all of the truth or good of faith. For the Word teaches the existence of the Lord, of heaven and hell, of life after death, of faith and charity, and of many other things, about which no one would have any knowledge whatever without the Word or revelation, 8944. Therefore those who repudiate the Word cannot receive anything taught by the Word; for when it is read or heard by them it is met with a negative attitude of mind that either annihilates truth or turns it into falsity.

[3] First of all therefore with a member of the Church comes belief in the Word; and this is the chief characteristic of one who is guided by the truth of faith and governed by the good of love. But with those who are steeped in the evils of self-love and love of the world non-belief in the Word is the chief characteristic; for when they think about it they instantly reject it and also blaspheme it. If anyone were to see how great the blasphemies are against the Word, and what they are like, with those who are steeped in the evils of those kinds of love he would be horrified. While in the world the person is unaware of their existence, since they lie concealed behind the ideas of his conscious thought, and it is this that comes out into speech with other people. Even so they are revealed in the next life, where they appear horrible.

[4] There are two kinds of blasphemies - those that come out of the understanding but not at the same time out of the will, and those that come out of the will by way of the understanding. The second kind are the ones which are so horrible, not the first. Those that come out of the will by way of the understanding spring from evil of life, whereas those that come solely out of the understanding and not at the same time out of the will spring from falsity of doctrine or from the illusions of the outward senses that deceive a person set fast in a state of ignorance. These things have been stated in order that people may know the nature of blasphemy against God's truth, that is, the Word, and against teachings drawn from it, meant by 'reviling God and cursing a governor of the people'.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.