1
(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HE
E, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
2
vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
3
Såre skælver min Sjæl; o HE
E, hvor længe endnu?
4
Vend tilbage, HE
E, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
5
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?
6
Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
7
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
8
Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HE
EN har hørt min Gråd,
9
HE
EN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HE
EN imod.
10
Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.