Exodus第20章

Danish

研究内在含义

← Exodus第19章   Exodus第21章 →

1 Gud talede alle disse Ord og sagde:

2 Jeg er HE EN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

3 Du må ikke have andre Guder end mig.

4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HE EN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

7 Du må ikke misbruge HE EN din Guds Navn, thi HE EN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

8 Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HE EN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

11 Thi i seks Dage gjorde HE EN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HE EN velsignet Hviledagen og helliget den.

12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HE EN din Gud vil give dig!

13 Du må ikke slå ihjel!

14 Du må ikke bedrive Hor!

15 Du må ikke stjæle!

16 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

17 Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

22 HE EN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

23 I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

26 Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

← Exodus第19章   Exodus第21章 →
研究内在含义

从斯威登堡的著作主要解释:

Arcana Coelestia 8859

本章评论:

斯威登堡作的本章其他参考:

Arcana Coelestia 1298, 1551, 1754, 2009, 2332, 2575, 2826, ...

Apocalypse Revealed 213, 392, 457, 474, 601, 847

Divine Providence 230

Life 59

The Lord 59

True Christian Religion 9, 284, 291, 301, 305, 309, 313, ...

Show Unpublished Work(s)



翻译:
分享: