1
(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HE
E, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
2
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3
Hver svigefuld Læbe udrydde HE
EN, den Tunge, der taler store Ord,
4
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HE
EN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6
HE
ENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
7
HE
E, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
8
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
