1
(Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HE
EN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
2
min Sjæl skal rose sig af HE
EN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
3
Hylder HE
EN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
4
Jeg søgte HE
EN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine
ædsler.
5
Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
6
Her er en arm, der råbte, og HE
EN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
7
HE
ENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
8
Smag og se, at HE
EN er god, salig den Mand, der lider på ham!
9
Frygter HE
EN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
10
Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HE
EN, dem fattes intet godt.
11
Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HE
ENs Frygt.
12
Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
13
så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
14
hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
15
Mod dem, der gør ondt, er HE
ENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
16
på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres
åb;
17
når de skriger, hører HE
EN og frier dem af al deres Trængsel.
18
HE
EN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
19
Den retfærdiges Lidelser er mange, men HE
EN frier ham af dem alle;
20
han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
21
Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
22
HE
EN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.
