1 Krønikebog 21

¹ Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel.

² David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!"

³ Men Joab svarede: "Måtte HE EN forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"

⁴ Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.

⁵ Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000.

⁶ Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.

⁷ Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.

⁸ Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"

⁹ Men HE EN talede således til Gad, Davids Seer:

¹⁰ "Gå hen og sig således til David: Så siger HE EN: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"

¹¹ Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HE EN: Vælg!

¹² Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med HE ENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HE ENs Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!"

¹³ David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i HE ENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

¹⁴ Så sendte HE EN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker.

¹⁵ Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HE EN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HE ENs Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.

¹⁶ Da David løftede sit Blik og så HE ENs Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;

¹⁷ og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HE E min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"

¹⁸ Da sagde HE ENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse HE EN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.

¹⁹ Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HE ENs Navn.

²⁰ Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.

²¹ Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham.

²² Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge HE EN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"

²³ Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!"

²⁴ - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til HE EN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"

²⁵ Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;

²⁶ og David byggede HE EN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til HE EN, svarede HE EN ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,

²⁷ Og på HE ENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.

²⁸ På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at HE EN havde svaret ham der;

²⁹ men HE ENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.

³⁰ Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over HE ENs Engels Sværd.