1
HE
EN skal I bede om
egn ved Tidlig- og Sildigregnstide; HE
EN skaber Uvejr;
egnskyl giver han dem, hver Mand Urter på Marken.
2
Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk: de kommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.
3
Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsøge; thi Hærskarers HE
E ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.
4
Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.
5
De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HE
EN er med dem.
ytterne bliver til Skamme;
6
jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og fører dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem: thi jeg er HE
EN deres Gud og bønhører dem.
7
Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deres Sønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HE
EN;
8
jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum.
9
Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.
10
Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.
11
De går gennem Trængselshavet, han slår dets Bølger ned. Alle Nilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens Herskerspir viger.
12
Jeg gør dem stærke i HE
EN, de vandrer i hans Navn, så lyder det fra HE
EN.
