The Bible

 

Esekiel 44

Study

   

1 Så førte han mig tilbake mot helligdommens ytre port, som vendte mot øst; den var lukket.

2 Og Herren sa til mig: Denne port skal være lukket, den skal ikke åpnes, og ingen skal gå inn gjennem den; for Herren, Israels Gud, har gått inn gjennem den; derfor skal den være lukket.

3 Men fyrsten skal, fordi han er fyrste, ha lov til å sitte der og holde måltid for Herrens åsyn; han skal gå inn gjennem portens forhall, og samme vei skal han gå ut.

4 Så førte han mig gjennem nordporten til plassen foran huset, og jeg så, og se, Herrens herlighet fylte Herrens hus, og jeg falt ned på mitt ansikt.

5 Og Herren sa til mig: Menneskesønn! Akt på og se med dine øine og hør med dine ører alt det jeg sier dig om alle forskriftene og alle lovene om Herrens hus, og du skal legge nøie merke til inngangen til huset og alle utgangene fra helligdommen.

6 Og du skal si til de gjenstridige, til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Det får nu være nok med alle eders vederstyggeligheter, Israels hus,

7 at I har latt fremmede med uomskåret hjerte og uomskåret kjøtt komme inn i min helligdom og være der, så mitt hus blev vanhelliget, mens I bar frem min mat, fett og blod, og således brøt min pakt, for ikke å nevne alle eders andre vederstyggeligheter.

8 Og I tok ikke vare på det som var å vareta i mine helligdommer; men I satte andre i stedet for eder til å ta vare på det jeg vilde ha varetatt i min helligdom.

9 sier Herren, Israels Gud: Ingen fremmed med uomskåret hjerte og uomskåret kjøtt skal komme inn i min helligdom, ingen av alle de fremmede som bor blandt Israels barn.

10 Ja, endog de levitter som gikk bort fra mig da Israel fór vill og forvillet sig bort fra mig efter sine motbydelige avguder, de skal bære sin misgjerning.

11 De skal være tjenere i min helligdom, opsynsmenn ved husets porter og tjenere i huset; de skal slakte brennofferet og slaktofferet for folket, og de skal stå for deres åsyn og tjene dem.

12 Fordi de tjente dem for deres motbydelige avguders åsyn og var et anstøt til misgjerning for Israels hus, derfor har jeg løftet min hånd imot dem, sier Herren, Israels Gud, og de skal bære sin misgjerning.

13 De skal ikke nærme sig til mig for å tjene mig som prester eller for å nærme sig til nogen av mine hellige ting - de høihellige; men de skal bære sin skam og de vederstyggeligheter som de har gjort sig skyldige i.

14 Jeg vil sette dem til å ta vare på det som er å vareta i huset, med alt arbeidet der og alt som der skal gjøres.

15 Men de levittiske prester, Sadoks sønner, som tok vare på det som var å vareta i min helligdom, da Israels barn forvillet sig bort fra mig, de skal trede nær til mig for å tjene mig, og de skal stå for mitt åsyn og frembære for mig fett og blod, sier Herren, Israels Gud.

16 De skal gå inn i min helligdom, og de skal trede nær til mitt bord for å tjene mig, og de skal ta vare på det jeg vil ha varetatt.

17 Og når de går inn i den indre forgårds porter, da skal de klæ sig i linklær; det skal ikke komme ull på dem når de tjener i den indre forgårds porter eller i huset.

18 De skal ha linhuer på hodet og benklær av lin om lendene; de skal ikke omgjorde sig med noget som fremkaller sved.

19 Og når de går ut i den ytre forgård, til folket i den ytre forgård, skal de ta av sig de klær som de har forrettet tjeneste i, og legge dem ned i de hellige kammer, og de skal ta på sig andre klær og ikke gjøre folket hellig med sine klær.

20 De skal ikke rake hodet og heller ikke la håret vokse fritt; de skal klippe sitt hodehår.

21 Vin skal ingen av prestene drikke når de går inn i den indre forgård.

22 En enke eller en kvinne som hennes mann har skilt sig fra, skal de ikke ta til hustru, men bare jomfruer av Israels ætt; men de kan ta en enke som er enke efter en prest.

23 De skal lære mitt folk å skille mellem hellig og vanhellig og forklare dem forskjellen mellem urent og rent.

24 I rettssaker skal de stå frem og dømme, efter mine forskrifter skal de dømme i dem; mine lover og bud skal de holde på alle mine høitider, og mine sabbater skal de holde hellige.

25 Ingen av dem må gå inn til et lik, så han blir uren; bare når det gjelder far eller mor eller sønn eller datter eller bror eller en søster som ikke har tilhørt nogen mann, kan de gjøre sig urene.

26 Når han så er blitt ren igjen, skal de telle syv dager for ham;

27 og den dag han går inn i helligdommen, inn i den indre forgård, for å tjene i helligdommen, skal han ofre sitt syndoffer, sier Herren, Israels Gud.

28 Og deres arvedel skal være den at jeg er deres arv. Og nogen eiendom skal I ikke gi dem i Israel; jeg er deres eiendom.

29 Matofferet og syndofferet og skyldofferet skal de ete, og alt bannlyst i Israel skal høre dem til.

30 Og de første frukter av all førstegrøde av alle slag og hver offergave av alle slag, av alle eders offergaver, skal tilhøre prestene, og det første av eders deig skal I gi presten, så velsignelse må komme over ditt hus.

31 Noget selvdødt eller sønderrevet av fugler eller dyr skal prestene ikke ete.

   

From Swedenborg's Works

 

Conjugial Love #26

Study this Passage

  
/ 535  
  

26. Again I swear in truth that these events and words occurred as I have related them, the first ones in the world of spirits, which is midway between heaven and hell, and the subsequent ones in a society of heaven, the society from which came the angel with the trumpet, who acted as guide.

Who in the Christian world would know anything about heaven and the joys and happiness there - knowledge of which is also knowledge of salvation - unless it pleased the Lord to open to someone the sight of his spirit and to show him and teach him?

Corroboration that things like these occur in the spiritual world appears plainly from the things seen and heard by the apostle John, as described in the book of Revelation. For example, he describes having seen the following:

The Son of Man in the midst of the seven lampstands. 1

A tabernacle, temple, ark, and altar in heaven. 2

A book sealed with seven seals. The book opened, and horses going out of it. 3

Four living creatures around a throne. 4

Twelve thousand taken from each tribe. 5

Locusts arising out of the abyss. 6

A dragon and its fight with Michael. 7

A woman giving birth to a male child and fleeing into the wilderness because of the dragon. 8

Two beasts, one rising up out of the sea, the other out of the earth. 9

A woman sitting on a scarlet beast. 10

The dragon cast into a lake of fire and brimstone. 11

A white horse, and a great supper. 12

A new heaven and a new earth, and the holy Jerusalem coming down, described as to its gates, wall, and foundations. 13

Also a river of water of life, and trees of life yielding fruits every month. 14

Besides many other things, all of which were seen by John, and seen when he was in the spirit 15 in the spiritual world and in heaven. In addition, those things which were seen by the apostles after the Lord's resurrection. 16 And which were later seen by Peter (Acts of the Apostles 11). 17 Also which were then seen and heard by Paul. 18

Moreover, there were the things seen by the prophets. For example, Ezekiel saw the following:

Four living creatures, which were cherubs. (Ezekiel 1 and 10)

A new temple and a new earth, and an angel measuring them. (Ezekiel 40-48)

Being carried off to Jerusalem, he saw the abominations there. (Ezekiel 8) And he was also carried off into Chaldea, to those in captivity. (Ezekiel 11) 19

Something similar happened with Zechariah:

He saw a man riding among myrtle trees. (Zechariah 1:8 ff.)

He saw four horns, and then a man with a measuring line in his hand. (Zechariah 1:18 ff., 2:1 ff.)

He saw a lampstand and two olive trees. (Zechariah 4:1 ff.)

He saw a flying scroll, and an ephah. (Zechariah 5:1, 6)

He saw four chariots coming from between two mountains, with horses. (Zechariah 6:1 ff.)

Likewise with Daniel:

He saw four beasts come up from the sea. (Daniel 7:1 ff.)

Also the combats of a ram and a goat. (Daniel 8:1 ff.)

He saw the angel Gabriel, who spoke at length with him. (Daniel 9) 20

Moreover, Elisha's young man saw fiery chariots and horses around Elisha, and he saw them when his eyes were opened. 21

From these and many other passages in the Word, it is evident that the things which exist in the spiritual world have appeared to many, before and after the Lord's Advent. Why should it be surprising for them to appear also now, when the Church is beginning and the New Jerusalem is coming down from the Lord out of heaven

Footnotes:

  
/ 535  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.