The Bible

 

Esekiel 39

Study

   

1 Og du menneskesønn! Spå mot Gog og si: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over os, Mesek og Tubal!

2 Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det ytterste Norden og la dig komme over Israels fjell.

3 Og jeg vil slå din bue ut av din venstre hånd og la dine piler falle ut av din høire hånd.

4 Israels fjell skal du falle, du og alle dine skarer og de folkeslag som er med dig; jeg gir dig til føde for allehånde rovfugler og for markens ville dyr.

5 På marken skal du falle; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.

6 Og jeg vil sende ild mot Magog og mot dem som bor trygt på øene, og de skal kjenne at jeg er Herren.

7 Og jeg vil kunngjøre mitt hellige navn blandt mitt folk Israel og ikke mere la mitt hellige navn bli vanhelliget, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, hellig i Israel.

8 Se, det kommer, det skjer, sier Herren, Israels Gud; det er dagen som jeg har talt om.

9 Da skal de som bor i Israels byer, gå ut og gjøre op ild og holde den ved like med rustninger og små og store skjold, med buer og piler og staver og spyd, og de skal holde ilden ved like dermed i syv år;

10 de skal ikke hente ved fra marken og ikke hugge i skogene, men med rustningene skal de holde ilden ved like, og de skal røve fra dem som har røvet fra dem, og plyndre dem som har plyndret dem, sier Herren, Israels Gud.

11 På den dag vil jeg gi Gog et gravsted i Israel, de veifarendes dal østenfor havet, og den skal stenge veien for de veifarende; der skal de begrave Gog og hele hans hop, og de skal kalle den Gog-hopens dal.

12 I syv måneder skal Israels hus holde på med å begrave dem for å rense landet.

13 Alt folket i landet skal være med om å begrave dem, og det skal være dem til navnkundighet på den dag jeg åpenbarer min herlighet, sier Herren, Israels Gud.

14 De skal utkåre nogen menn som stadig skal dra gjennem landet, og andre som sammen med dem som drar gjennem landet, skal begrave alle som er blitt liggende igjen på marken rundt om i landet, for å rense det. Når syv måneder er til ende, skal de gjennemsøke det,

15 og når nogen av dem som skal dra gjennem landet, på sin ferd ser et menneskeben, da skal de sette op et merke der, til de som skal begrave, får begravet det i Goghopens dal.

16 Også en by der skal ha navnet Hamona*. Således skal de rense landet. / {* d.e. dens (Gogs hærs) hop; ESK 39, 11. 15.}

17 Og du menneskesønn! Så sier Herren, Israels Gud: Si til allehånde fugler og til alle markens ville dyr: Samle eder og kom, Samle eder fra alle kanter til det slaktoffer som jeg slakter for eder, et stort slaktoffer på Israels fjell, og I skal ete kjøtt og drikke blod.

18 Kjempers kjøtt skal I ete, og jordens fyrsters blod skal I drikke, værer, lam og bukker og okser, alle sammen gjødd i Basan.

19 Og I skal ete fett til I blir mette, og drikke blod til I blir drukne, av det slaktoffer som jeg slakter for eder.

20 I skal mettes ved mitt bord med ridehester og vognhester, med kjemper og alle slags krigsmenn, sier Herren, Israels Gud.

21 Og jeg vil åpenbare min herlighet iblandt folkene, og alle folkene skal se den dom som jeg har holdt, og min hånd som jeg har lagt på dem.

22 Og Israels hus skal kjenne at jeg er Herren deres Gud, fra den dag og fremdeles.

23 Og folkene skal skjønne at det var for sin misgjernings skyld Israels hus blev bortført, fordi de var troløse mot mig, så jeg skjulte mitt åsyn for dem og gav dem i deres fienders hånd, og de falt for sverdet alle sammen;

24 efter deres urenhet og deres overtredelser gjorde jeg med dem, og jeg skjulte mitt åsyn for dem.

25 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Nu vil jeg gjøre ende på Jakobs fangenskap og forbarme mig over hele Israels hus, og jeg vil vise mig nidkjær for mitt hellige navn.

26 Og de skal bære* sin skam og all den troløshet de har vist mot mig, når de bor trygt i sitt land, og ingen forferder dem. / {* d.e. ydmykende erkjenne.}

27 Når jeg fører dem tilbake fra folkene og samler dem fra deres fienders land og åpenbarer min hellighet på dem for de mange folks øine,

28 da skal de kjenne at jeg er Herren deres Gud, fordi jeg har bortført dem til folkene, men igjen samlet dem til deres land og ikke lar nogen av dem bli igjen der.

29 Og jeg vil ikke mere skjule mitt åsyn for dem, for jeg vil utgyde min Ånd over Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

   

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #9680

Study this Passage

  
/ 10837  
  

9680. 'And let the veil be for you a divider between the holy place and the holy of holies' means between spiritual good - which is the good of charity towards the neighbour and the good of faith in the Lord - and celestial good, which is the good of love to the Lord and the good of mutual love. This is clear from the meaning of 'the holy place' as the good reigning in the middle heaven; and from the meaning of 'the holy of holies' as the good reigning in the inmost heaven. The fact that the latter good is the good of love to the Lord and the good of mutual love, and that the former good - the good reigning in the middle heaven - is the good of charity towards the neighbour and the good of faith in the Lord, is evident from all that has been shown in the places referred to in 9670 regarding both kinds of good, celestial and spiritual. The good of love to the Lord in the inmost heaven is the internal good there, while the good of mutual love is the external good there; but the good of charity towards the neighbour is the internal good in the middle heaven, and the good of faith in the Lord is the external good there. In both heavens there is an internal and an external, as there is in the Church. Regarding the Church, that this is internal and external, see 409, 1083, 1098, 1238, 1242, 4899, 6380, 6587, 7840, 8762, 9375.

[2] All good is holy, and so is all truth to the extent that it has good within it. Good is said to be holy and from the Lord because the Lord alone is holy and He it is from whom all good and all truth come, 9229, 9479. From this it is evident why the dwelling-place is called the holy place and the ark containing the Testimony is called the holy of holies. For the Testimony is the Lord Himself in respect of Divine Truth, 9503, and the ark is the inmost heaven where the Lord is, 9485. The Lord is indeed present in the middle heaven, but more immediately so in the inmost heaven. For those who have been joined to the Lord through the good of love are with Him, whereas those who have been joined to the Lord through the truth of faith are indeed with Him, but more remotely. In the middle heaven they are joined to the Lord through faith implanted in the good of charity towards the neighbour. From all this it evident why the dwelling-place outside the veil is called the holy place and the dwelling-place inside the veil is called the holy of holies.

[3] The fact that the Lord is the Source of everything holy and that He is the real 'Holy of Holies' is clear in Daniel,

Seventy weeks have been decreed concerning your 1 people, to anoint the Holy of Holies. 2 Daniel 9:24.

And in the Book of Revelation,

Who is not going to fear You, O Lord, and glorify Your name? For You alone are holy. Revelation 15:4.

Therefore also the Lord is called the Holy One of Israel in Isaiah 1:4; 5:19, 24; 10:20; 12:6; 17:7; 29:19; 30:11-12, 15; 31:1; 37:23; 41:14, 16, 20; 43:3, 14; 45:11; 60:9, 14; Jeremiah 50:29; 51:5; Ezekiel 39:7; Psalms 71:22; 78:41; 89:18; 2 Kings 19:22; and elsewhere. Anything whatever therefore among the children of Israel which represented the Lord, or the goodness and truth that emanate from Him, was called holy once it had been dedicated, because the Lord alone is holy. The Holy Spirit in the Word is also that which is holy, emanating from the Lord.

Footnotes:

1. The Latin means My but the Hebrew means your, which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

2. or the Most Holy Place

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.