The Bible

 

Joel 3

Study

   

1 Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

2 samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde ettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

3 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

4 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

5 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

6 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

7 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

8 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HE EN har talet.

9 åb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op!

10 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"

11 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HE E!

12 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

13 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

14 Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HE ENs Dag i Opgørets Dal.

15 Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

16 HE EN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin øst; Himmelen og Jorden skælver. Men HE EN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

17 Og I skal kende, at jeg er HE EN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

18 På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HE ENs Hus og vande Akaciedalen.

19 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

20 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

21 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HE EN bor på Zion.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Heaven and Hell #119

Study this Passage

  
/ 603  
  

119. This is why in the Word the Lord is compared to the sun when the focus is on love and to the moon when the focus is on faith. It is also why the sun means a love for the Lord that comes from the Lord, and the moon means a faith in the Lord that comes from the Lord. Compare the following passages.

The light of the moon will be like the light of the sun, and the light of the sun will be sevenfold, like the light of seven days. (Isaiah 30:26)

When I annihilate you, I will cover the heavens and blacken the stars.

I will cover the sun with a cloud, and the moon will not make its light. I will blacken all the luminaries in the heavens above you and send darkness over your land. (Ezekiel 32:7-8)

I will darken the sun in its rising, and the moon will not make its light shine. (Isaiah 13:10)

The sun and the moon will be blackened and the stars will withdraw their shining; the sun will be turned into darkness, and the moon into blood. (Joel 2:2, 10, 31, 3:15)

The sun became black as hairy sackcloth, and the moon became like blood, and the stars fell to earth. (Revelation 6:12-13)

Immediately after the affliction of those days, the sun will be darkened and the moon will not give its light and the stars will fall from heaven. (Matthew 24:29)

And elsewhere. In these passages, the sun means love and the moon faith, while the stars mean instances of recognizing what is good and true. 1 These are said to be darkened, to lose their light, and to fall from heaven when they no longer exist.

The Lord's appearance as a sun in heaven may also be inferred from his transfiguration before Peter, James, and John, when "his face shone like the sun" (Matthew 17:2). This is how the Lord was seen by those disciples when they had been lifted out of their bodies and were in the light of heaven.

For this reason, when the early people (who constituted a representative church) were engaged in their divine worship, they faced the sun in the east. It is why they set their temples to face the east.

Footnotes:

1. [Swedenborg's footnote] In the Word, the lesser and greater stars mean instances of recognizing what is good and true: 2495, 2849, 4697.

  
/ 603  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.