The Bible

 

Jeremias 51

Study

   

1 siger HE EN: Jeg opvækker en ødelæggelsens ånd mod Babel og dem, som bor i "mine Modstanderes Hjerte".

2 Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tømme dets Land, thi fra alle Hanter er de over det på Ulykkens Dag.

3 Ingen skal spænde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke dets Ynglinge, læg Band på hele dets Hær!

4 Dræbte Mænd skal falde i Kaldæernes Land og gennemborede i Gaderne;

5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hærskarers HE E, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.

6 Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme for dets Brøde! Thi det er Hævnens Tid for HE EN, han øver Gengæld imod det.

7 Et gyldent Bæger var Babel i HE ENs Hånd, det gjorde al Jorden drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.

8 Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets Sår, om det muligt kan læges!

9 Vi vilde læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gå fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom når til Himmelen, løfter sig til Skyerne.

10 HE EN har bragt vor et for Lyset; kom, lad os kundgøre HE EN vor Guds Værk i Zion!

11 Hvæs Pilene, gør Skjoldene blanke! HE EN har vakt Mederkongens Ånd, thi hans Hu står til at ødelægge Babel; thi det er HE ENs Hævn, Hævn for hans Tempel.

12 Løft Banner mod Babels Mure, forstærk Vagten, sæt Vagtposter ud, læg Baghold! Thi HE EN har et åd for og gør, hvad han har talet mod Babels Indbyggere.

13 Du, som bor ved de mange Vande, rig på Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man skære dig af.

14 Hærskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med Mennesker som Græshopper, og de skal istemme Vinperserråbet over dig.

15 Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin indsigt udspændte han Himmelen.

16 Når han løfter sin øst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende; han får Lynene til at give egn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.

17 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi Løgn er hans Støbning, der er ingen Ånd i dem;

18 Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.

19 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets Arvelod; Hærskarers HE E er hans Navn.

20 Du var mig en Stridshammer, et Våben; med dig knuste jeg Folk, med dig ødelagde jeg iger;

21 med dig knuste jeg Hest og ytter, med dig knuste jeg Vogn og Vognstyrer,

22 med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,

23 med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshøvding.

24 Men jeg vil gengælde Babel og alle Kaldæas Indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders Øjne, lyder det fra HE EN.

25 Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende Bjerg, lyder det fra HE EN, du, som ødelægger hele Jorden; jeg udrækker Hånden imod dig og vælter dig ned fra Klipperne og gør dig til et afsvedet Bjerg;

26 man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde, thi du skal blive en evig Ørken, lyder det fra HE EN.

27 Løft BannerJorden, stød i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs iger imod det, indsæt en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne Græshopper;

28 vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og alle hans Landshøvdinger og hele det Land, han råder over!

29 Jorden skal skælve og vride sig, thi HE ENs Tanker mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babels Land til en Ørken, hvor ingen bor.

30 Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbrændes, dets Portstænger knækkes.

31 Løber iler Løber i Møde, og Bud iler Bud i Møde for at melde Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,

32 Overgangsstederne taget, Borgene brændt og Krigsfolkene rædselslagne.

33 Thi så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Babels Datter er som en Tærskeplads, når den stampes endnu en liden Stund, så kommer Høstens Tid for den.

34 Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.

35 Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit Blod over Kaldæas Indbyggere, siger Jerusalem.

36 Derfor, så siger HE EN: Se, jeg fører din Sag og giver digHævn, jeg lægger dets Hav tørt og udtørrer dets Kilde.

37 Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til ædsel og Spot, så ingen bor der.

38 De brøler alle som Løver, knurrer som Løveunger i deres Vildskab.

39 Jeg holder et Drikkelag for dem og gør dem drukne, så de døves og falder i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra HE EN.

40 Jeg fører dem ned til af slagtes som Får, som Vædre sammen med Bukke.

41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til ædsel imellem Folkene!

42 Havet steg over Babel, af dets Bølgers Brus blev det skjult.

43 Dets Byer er blevet en Ørken, øde Land og Ødemark; intet Menneske bor i dem, intet Menneskebarn færdes i dem.

44 Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strømme mer. Også Babels Mur er faldet.

45 Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HE ENs glødende Harme.

46 Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der høres på Jorden, når der i det ene År kommer een Tidende og i det næste en anden, når der er Voldsfærd på Jorden og Hersker følger på Hersker.

47 Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsøger Babels Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde på Valen.

48 Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

49 Også Babel skal falde for de dræbte af Israels Skyld, ligesom dræbte på hele Jorden faldt for Babel.

50 I, som undslap Sværdet, drag bort, stands ikke, kom HE EN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!

51 Vi blev til Skamme, thi Smædeord måtte vi høre; Blusel lagde sig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HE ENs Huss Helligdomme.

52 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg hjemsøger dets Gudebilleder, og sårede skal stønne i hele dets Land.

53 Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gør sin Borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

54 Der lyder Skrig fra Babel, et vældigt Sammenbrud fra Kaldæernes Land.

55 Thi HE EN hærger Babel og gør Ende på den vældige Larm der; deres Bølger bruser som mange Vande, deres Brag lyder højt.

56 Thi en Hærværksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fanges, deres Buer knækkes; thi en Gengældelsens Gud er HE EN, han giver fuld Løn.

57 Jeg gør dets Fyrster og Vismænd, dets Statholdere, Landshøvdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra kongen, hvis Navn er Hærskarers HE E.

58 siger Hærskarers HE E: Babels brede Mur skal nedbrydes til Grunden og dets høje Porte opbrændes. Folkeslagenes Møje er spildt, og Folkefærdene slider sig trætte for Ilden.

59 Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en Søn at Masejas Søn Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fjerde egeringsår; Seraja sørgede for Nattely til Kongen, når han var på ejse.

60 Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;

61 og Jeremias sagde til Seraja: "Når du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du oplæse alle disse Ord

62 og sige: HE E, du truede selv dette Sted med Udryddelse, så der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller Fæ, men det skal blive en evig Ørken.

63 Og når du er til Ende med at oplæse denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat

64 og sige: Således skal Babel gå til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig trætte for Ilden går Jeremiass Ord.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #6367

Study this Passage

  
/ 10837  
  

6367. 'A lion's cub is Judah' means innocence with innate strength. This is clear from the meaning of 'a lion' as the good of love and the truth from that good in their power, dealt with below, so that 'a lion's cub' is innocence with strength. The reason why with innate strength is meant is that here 'Judah' represents the celestial element of love, and the celestial element of love resides in the will part of the mind, 895, 917, 4493, 5117, and thus possesses innate strength. For a person is born into things that belong to the will part. That being so, members of the Most Ancient Church, which was celestial, were born into the good of love, in the measure that good was present in their will. This then is why the strength is said to be innate. The reason 'a lion's cub' means innocence is that 'a lion' is the good of celestial love, and 'a cub', being so to speak its young child, accordingly means innocence.

[2] 'A lion' means the good of celestial love and the truth from that love in their power, and also in the contrary sense the evil of self-love in its power, as is clear from places in the Word where 'a lion' is mentioned. The good of celestial love is meant in John,

Behold, the Lion which is from the Tribe of Judah, the root of David, has prevailed to open the book and to loose its seven seals. Revelation 5:5.

Here the Lord is called 'the Lion' by virtue of the almighty power which His Divine Love and Divine Truth from that Love possess. There are also other places in the Word where Jehovah or the Lord is compared to a lion, as in Hosea,

They will go after Jehovah; He will roar like a lion, for He will roar, and respectfully [His] sons from the west 1 will draw near. Hosea 11:10.

[3] Also in Isaiah,

Thus said Jehovah to me, As a lion roars, and a young lion over its prey, when there come up against him a full number of shepherds, by whose voice he is not dismayed, and by whose tumult he is not distressed, so Jehovah Zebaoth will come down to fight on Mount Zion and on its hill. Isaiah 31:4.

Here the almighty power of Divine Good is compared to 'a lion', and the almighty power of Divine Truth from that Good is compared to 'a young lion'. For it says that 'Jehovah Zebaoth will come down to fight on Mount Zion and on its hill', and 'Mount Zion' means the Good of Divine Love and 'its hill' the Divine Truth from that Good, 795, 796, 1430, 4210.

[4] For the same reason the four living creatures in Ezekiel and in John, meaning cherubs, had the faces of a human being, lion, ox, and eagle: In Ezekiel,

The likeness of the faces of the four living creatures - [each of] the four had the face of a human being, and the face of a lion on the right side, and [each of] the four had the face of an ox on the left side, and [each of] the four had the face of an eagle. Ezekiel 1:10; 10:14.

And in John,

Around 2 the throne were four living creatures full of eyes in front and behind. And the first living creature was like a lion; the second living creature was like a calf; the third living creature had a face like a human being; the fourth living creature was like a flying eagle. Revelation 4:6-7.

The fact that the living creatures were cherubs is stated in Ezekiel to, which fact is also evident from the description of them in John, in which he says that they had 'eyes in front and behind'. The Lord's foresight and providence are meant by 'the cherubs', 308; and they had the face of a lion by virtue of the almighty power belonging to providence that Divine Truth from Divine Good possesses. So also with the cherubs around the new temple in Ezekiel 41:19.

[5] Celestial people in possession of the power supplied by the good and the truth from good which come from the Lord are meant by 'lions', as is evident in David,

There is no want to those fearing Jehovah. The young lions will lack and suffer hunger, but those seeking Jehovah will not lack any good thing. Psalms 34:9-10.

In the same author,

The [young] lions are roaring for plunder, and to seek from God their food. The sun rises, they are gathered together, and lie down in their dwelling-places. Psalms 104:21-22.

In Balaam's prophetic utterance,

At that time it will be said to Jacob and to Israel, What has God been doing? See, a people will rise up like an old lion, and like a young lion will lift itself up. He will not rest until he has devoured the prey. Numbers 23:23-24.

[6] And further on,

When Balaam saw Israel dwelling according to their tribes, he said, He crouches, he lies down like a lion, and like an old lion; who will rouse him? Numbers 24:2, 9.

The celestial is what is described here because celestial order is what the tribes represented by their encampments and was what Balaam saw in the spirit when he saw Israel dwelling according to their tribes, 6335. That order originates in Divine Good coming through Divine Truth from the Lord; and within that order resides all power, meant here by a crouching and recumbent lion.

[7] In Micah,

The remnant of Jacob will be with the nations, in the midst of many peoples, like a lion among the beasts of the forest, like a young lion among flocks of sheep, who, if he passes through, will tread down and tear in pieces, 3 and there is no deliverer. Your hand will be lifted up over your enemies, and all your adversaries will be cut off. Micah 5:8-9.

Here 'a lion' and a young lion stand for celestial good and celestial truth, which are 'the remnant of Jacob'. They also stand for that good and truth in Isaiah 21:8; Jeremiah 25:38; Ezekiel 38:13; Zechariah 11:3. And that same good and truth were also represented by the lions at Solomon's ivory throne, two next to the armrests 4 and twelve on the six steps, 1 Kings 10:18-20, and by the lions on the panels of the ten pedestals made of bronze, 1 Kings 7:29, 36.

[8] In the contrary sense 'a lion' means the evil of self-love in its power, as is evident from the following places: In Isaiah,

There will not be any lion there, and the savage of the wild animals will not go up on it; it will not be found there. But they will go free; thus the redeemed of Jehovah will return, and will come to Zion with song. Isaiah 35:9-10.

In Jeremiah,

Why has Israel become plunder? The young lions roar at him, they sound their voice; they turn his land into a waste. Jeremiah 2:14-15.

In the same prophet,

A lion has risen up from his thicket, and a destroyer of nations has set out; he has come from his place to turn the land into a waste. Jeremiah 4:7.

In the same prophet,

They did not know the way of Jehovah, the judgement of their God, therefore a lion from the forest has struck them down, and a wolf of the plains will devastate them. Jeremiah 5:4, 6.

In Nahum,

Where is the dwelling-place of lions, and the feeding-place 5 of the young lions, where the lion walked, the old lion, the lion's cub, and there is no one making them afraid? The lion tears in pieces enough for the cubs, and strangles for his old lionesses, and fills his caves with plunder, and his dwelling places with what he has pounced on. Behold, I am against you, said Jehovah Zebaoth, and I will burn her chariot in the smoke; but the sword will devour your young lions, and I will cut off your plunder from the earth. Nahum 2:11-13.

This refers to Nineveh.

In all these places 'a lion' stands for the power that the evil of self-love possesses, when it destroys and lays waste. 'A lion' has a like meaning in Jeremiah 12:8; 49:19; 50:17, 44; 51:38; Ezekiel 19:2-9; 32:2; Joel 1:6; Zephaniah 3:3; Psalms 57:4; 58:6; 91:13; Revelation 13:2.

Footnotes:

1. literally, sons from the sea

2. The Latin means Before but the Greek means Around, which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

3. Reading discerpet (will tear to pieces), which Swedenborg has in his rough draft, for disperget (will scatter)

4. literally, the hands of the throne

5. literally, pasture or grazing ground

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.