¹ Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.

² Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde åd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

³ Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

⁴ Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

⁵ Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.

⁶ Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

⁷ Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe.

⁸ Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HE EN har sagt.

⁹ Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.

¹⁰ Forbandet være den, der er lad til at gøre HE ENs Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

¹¹ Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

¹² Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

¹³ Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på.

¹⁴ Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

¹⁵ Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HE E.

¹⁶ Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

¹⁷ Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

¹⁸ Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.

¹⁹ Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"

²⁰ Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,

²¹ at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,

²² Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

²³ Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,

²⁴ Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

²⁵ Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HE EN.

²⁶ Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HE EN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.

²⁷ Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?

²⁸ Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger ede hist ved Afgrundens and.

²⁹ Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

³⁰ Jeg kender, lyder det fra HE EN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

³¹ Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.

³² Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.

³³ Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

³⁴ Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

³⁵ Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HE EN.

³⁶ Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde.

³⁷ Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der ifter, over alle Lænder Sæk.

³⁸ Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HE EN.

³⁹ Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det yg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og ædsel for alle sine Naboer.

⁴⁰ Thi så siger HE EN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.

⁴¹ Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

⁴² Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HE EN.

⁴³ Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HE EN;

⁴⁴ den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HE EN.

⁴⁵ I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

⁴⁶ Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.

⁴⁷ Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HE EN. Så vidt Moabs Dom.