The Bible

 

Genesis 9

Study

   

1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

2 Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt KødJorden."

17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt KødJorden!"

18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

24 Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #991

Study this Passage

  
/ 10837  
  

991. And to all the fishes of the sea. That this signifies memory-knowledges [scientifica], is evident from the signification of a fish. “Fishes” in the Word signify memory-knowledges, which spring from things of sense. For memory-knowledges [scientifica] are of three kinds: intellectual, rational, and sensuous. All these are planted in the memory, or rather memories, and in the regenerate man are called forth thence by the Lord, through the internal man. These memory-knowledges which are from things of sense come to man’s sensation or perception when he lives in the body, for he thinks from them. The rest, which are interior, do not come so much to perception until man puts off the body and enters the other life. That “fishes” or the creeping things which the waters produce, signify memory-knowledges, may be seen above n. 40); and that a “whale” or “sea monster” signifies the generals of these knowledges n. 42). Moreover the same is evident from the following passages in the Word.

In Zephaniah:

I will make man and beast to fail; I will make the fowls of the heavens and the fishes of the sea to fail (Zephaniah 1:3),

where the “fowls of the heavens” denote things of reason, and the “fishes of the sea” lower rational things, that is, man’s thought from sensuous memory-knowledges.

[2] In Habakkuk:

Thou makest man as the fishes of the sea, as the creeping thing that has no ruler over them (Habakkuk 1:14), where “making man as the fishes of the sea” means that he is altogether sensuous.

In Hosea:

Therefore shall the land mourn, and everyone that dwelleth therein shall languish, with the wild animal of the field and the fowl of the heavens; yea, the fishes of the sea also shall be gathered (Hosea 4:3), where the “fishes of the sea” denote memory-knowledges from things of sense.

In David:

Thou hast put all things under his feet; all sheep and oxen, yea, and the beasts of the field, the fowl of the air, and the fish of the sea, whatsoever passeth through the paths of the seas (Psalms 8:6-8),

speaking of the dominion of the Lord in man, the “fish of the sea” denote memory-knowledges. That “seas” signify the gathering together of knowledges [scientificorum seu cognitionum], may be seen above n. 28).

In Isaiah:

The fishers shall lament, and all they that cast a hook into the river shall mourn, and they that spread a net upon the faces of the waters shall languish (Isaiah 19:8); “fishers” denoting those who trust only in things of sense, and out of these hatch falsities; the subject being Egypt, or the realm of memory-knowledge.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.