The Bible

 

Genesis 9

Study

   

1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

2 Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt KødJorden."

17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt KødJorden!"

18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

24 Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #868

Study this Passage

  
/ 10837  
  

868. Until the waters were dried up from off the earth. That this signifies the apparent dissipation of falsities, is evident from the state of man when he is being regenerated. Everyone believes at the present day that the evils and falsities in man are entirely separated and abolished during regeneration, so that when he becomes regenerate, nothing of evil or falsity remains, but he is clean and righteous, like one washed and purified with water. This notion is, however, utterly false; for not a single evil or falsity can be so shaken off as to be abolished; but whatever has been hereditarily derived from infancy, and acquired by act and deed, remains; so that man, notwithstanding his being regenerate, is nothing but evil and falsity, as is shown to the life to souls after death. The truth of this may be sufficiently manifest from the consideration, that there is nothing of good and nothing of truth in man except from the Lord, and that all evil and falsity are man’s from his Own; and that man, and spirit, and even angel, if left in the least to himself, would rush of himself into hell; wherefore also it is said in the Word that heaven is not pure. This is acknowledged by angels, and he who does not acknowledge it cannot be among angels. It is the Lord’s mercy alone that liberates them, and even draws them out of hell and keeps them from rushing thither of themselves. That they are kept by the Lord from rushing into hell, is manifestly perceived by the angels, and even in a measure by good spirits. Evil spirits, however, like men, do not believe this; but it has often been shown them, as of the Lord’s Divine mercy will be told from experience hereafter.

[2] Since therefore the state of man is such that no evil and falsity can ever be so shaken off as to be abolished, because the life that is proper to him consists in evil and falsity, the Lord, from Divine mercy, while He regenerates man, through temptations so subdues his evils and falsities that they appear as if dead, though they are not dead, but are only subdued so that they cannot fight against the goods and truths which are from the Lord. At the same time also the Lord through temptations gives man a new faculty of receiving goods and truths, by gifting him with ideas and affections of good and of truth, to which evils and falsities can be bent, and by inserting in his generals (of which above) particulars, and in these singulars, which are stored up in man and which he knows nothing about, for they are interior to the sphere of his apprehension and perception. These are of a nature to serve for receptacles or vessels, so that charity can be insinuated into them by the Lord, and into charity innocence. By their wonderful tempering with man, spirit, and angel, a kind of rainbow may be represented, and for this reason the rainbow was made the sign of the covenant (Genesis 9:12-17), concerning which, of the Lord’s Divine mercy we shall speak under that chapter. When man has been thus formed, he is said to be regenerate, all his evils and falsities still remaining, yet at the same time all his goods and truths being preserved. With an evil man all his evils and falsities, just as he had them in the life of the body, return in the other life and are turned into infernal phantasies and punishments. But with a good man, all his states of good and truth, such as those of friendship, of charity, and of innocence, are recalled in the other life, and together with their delights and happinesses, are there immensely augmented and multiplied. These things then are what is signified by the drying of the waters, which is the apparent dissipation of falsities.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.