The Bible

 

Genesis 4

Study

   

1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HE ENS Hjælp!"

2 Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.

3 Nogen Tid efter bragte Kain HE EN en Offergave af Jordens Frugt,

4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HE EN så til Abel og hans Offergave,

5 men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.

6 Da sagde HE EN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved?

7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!"

8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

9 Da sagde HE EN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"

10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!

11 Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!

12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"

13 Men Kain sagde til HE EN: "Min Straf er ikke til at bære;

14 når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!"

15 Da svarede HE EN: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og HE EN satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.

16 Så drog Kain bort fra HE ENs Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn.

18 Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek

19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.

20 Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;

21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte.

22 Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama.

23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min øst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!

24 Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"

25 Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"

26 Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HE ENs Navn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #379

Study this Passage

  
/ 10837  
  

379. The fact that such things are meant by these statements is clear from what has gone before, and from the fact that 'one who is cursed' means one who became alienated, as also shown already in 245. For it is forms of iniquity and abomination, which are forms of hatred, that alienate a person and cause him to look downwards only, that is, towards bodily and earthly interests, and so to things that belong to hell. This takes place when charity is banished and annihilated. Indeed the bond that exists between the Lord and man is in that case put asunder. Charity alone, or love and compassion, is what joins the two together. Faith without charity never does so, for that is not faith, but mere knowledge such as even the devil's crew is able to possess and by which they are able to deceive and mislead the upright and pretend to be angels of light. Very wicked preachers are sometimes accustomed to act in a similar way; they preach with a zeal that seems to be an expression of inner godliness but is in fact nothing more with them than that which they bear on the lips. Can anyone be so lacking in judgement as to believe that faith alone residing in the memory has the power to achieve anything, or that mere thought from the same source has? Everyone from personal experience knows that nobody places any value on another person's words and assentings if these are not an expression of his will and intention. It is will and intention that make them acceptable and join one person to another. The activity of the will is the real person, not thought and utterance of that which he does not will. From the activity of his will he acquires a particular nature and disposition, for his will is what moves him. If his thoughts are of good, the essential element of faith, which is charity, is contained in his thinking, because it contains the will for good. But if he asserts that his thoughts are of good and yet lives wickedly, the activity of his will cannot possibly be anything else than the will of evil, and as a consequence faith does not exist.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.