The Bible

 

Genesis 35

Study

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #4577

Study this Passage

  
/ 10837  
  

4577. 'And to your seed after you I will give the land' means Divine Truth when made over [to the Natural] as its own. This is clear from the meaning of 'seed' as the truth of faith, dealt with in 1025, 1447, 1610, 1940, but in the highest sense Divine Truth, 3038; and from the meaning of 'giving the land' as making over good, dealt with immediately above in 4576; so that in the highest sense 'giving the land to your seed' means making Divine Good over to Divine Truth. But the reason why Divine Truth was made over is that before the Lord's Human was glorified it was Divine Truth, which is why the Lord speaks of Himself in John 14:6 as 'the Truth', and in Genesis 3:1 'He is called 'the seed of the woman'. But after the Lord's Human was glorified it was made Divine Good. At this point it was from Him as Divine Good that Divine Truth went forth, and goes forth still. Such Divine Truth is the Spirit of Truth whom the Lord will send, referred to in John 14:16-17; 15:26-27; 16:13-15; see 3704. From this it may be seen that 'to your seed after you' in the highest sense means Divine Truth when made over to Him as His own, and also that Divine Truth goes forth from Divine Good which He is and is made over as their own to those in whom good and its partner truth are present.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.