The Bible

 

Genesis 26

Study

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #3424

Study this Passage

  
/ 10837  
  

3424. And the servants of Isaac digged in the valley, and found there a well of living waters. That this signifies the Word as to the literal sense in which is the internal sense, is evident from the signification of “digging in the valley,” as being to make search lower down in respect to where truths are; for to “dig” is to search, and a “valley” denotes what is below (n. 1723, 3417); and from the signification of a “well of living waters,” as being the Word in which are truths Divine, thus the Word as to the literal sense in which is the internal sense. That the Word is called a “fountain,” and indeed a “fountain of living waters,” is well known; but the reason why the Word is also called a “well,” is that the sense of the letter is relatively such; and also because relatively to those who are spiritual the Word is not a “fountain,” but a “well” (n. 2702, 3096). As a “valley” denotes that which is below, or what is the same, that which is exterior, and the fountain was found in a valley, and the literal sense is the lower or exterior sense of the Word, therefore it is the literal sense which is meant; but because the internal sense, that is, the heavenly and Divine sense, is within this, therefore the waters thereof are called “living;” as were also the waters that went forth under the threshold of the new house, in Ezekiel:

And it shall come to pass that every living creature that creepeth, to which the river there comes, shall live; and there shall be a very great multitude of fish, because these waters are come thither and are healed, and everything liveth whithersoever the river cometh (Ezekiel 47:9); where the “river” is the Word; the “waters which cause everything to live” are the Divine truths contained in it; the “fish” are memory-knowledges (n. 40, 991).

[2] That the Word of the Lord is such that it gives life to him that thirsteth, that is, to him that desireth life, and that it is a “fountain whose waters are living,” the Lord also teaches in John when speaking to the woman of Samaria at Jacob’s well:

If thou knewest the gift of God, and who it is that saith to thee, Give Me to drink, thou wouldest have asked of Him, and He would have given thee living water. Whosoever drinketh of the water that I shall give him shall never thirst; but the water that I shall give him shall become in him a fountain of water springing up unto eternal life (John 4:10, 14).

That the Word is living and therefore gives life, is because in its supreme sense the Lord is treated of, and in the inmost sense His kingdom, in which the Lord is all; and this being the case, there is in the Word life itself, which flows into the minds of those who read the Word with reverence; hence it is that in respect to the Word that is from Himself the Lord declares Himself to be a “fountain of water springing up unto eternal life” (see also n. 2702).

[3] That just as the Lord’s Word is called a “fountain,” so is it also called a “well,” is evident in Moses:

Israel sang this song: Spring up, O well, answer ye unto it: the princes digged the well; the chiefs of the people digged it for the lawgiver with their staves (Numbers 21:17-18).

These words were spoken at the “place Beer,” that is, at the “place of the well.” That by “well” here is signified the Word of the Ancient Church, spoken of above (n. 2897), is evident from what is there said; “princes” are primary truths that are the source; (that “princes” signify primary truths may be seen above, n. 1482, 2089); the “chiefs of the people” are lower truths, such as are those contained in the literal sense (n. 1259, 1260, 2928, 3295); that the “lawgiver” is the Lord, is evident; “staves” denote the powers which they possessed.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.