The Bible

 

Genesis 22

Study

   

1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

5 sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

11 Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

12 Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

15 Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

23 Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

24 og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #2802

Study this Passage

  
/ 10837  
  

2802. Isaac said unto Abraham his father; and he said, My father; and he said, Here am I, my son. That this signifies the Lord conference from love—of the Divine Truth with the Divine Good-is evident from the signification of “Isaac the son,” as being the Divine Truth; and from the signification of “Abraham the father,” as being the Divine Good; which are treated of in what presently follows; and from the affection that is in these words, as being from love on both sides. Hence it is manifest that it is a conference of the Lord with His Father. That more arcana lie hid in these words than can come to human perception, is evident from the fact that the words “he said” occur four times in this verse. It is usual in the Word, when any new thing is begun, to say, “and he said” (see n. 2061, 2238, 2260). The same is evident from the fact that the words are words of love; and when such come to the perception of the celestial angels who are in the inmost sense, they form for themselves from them most celestial ideas; for they form for themselves luminous ideas from the affections in the Word, whereas the spiritual angels do so from the significations of the words and of the things (n. 2157, 2275); and thus from these words, in which there are four distinct periods and affections of love, the celestial angels form such things as can in no wise come down to human apprehension, nor can be put into words; and this with ineffable abundance and variety. Hence we can see what the quality of the Word is in its internal sense, even where it appears simple in the letter, as in this verse.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.