The Bible

 

Genesis 14

Study

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #1752

Study this Passage

  
/ 10837  
  

1752. That 'except for what the young men have eaten' means good spirits is clear from what comes before and what comes after. In what has gone before, at verse 13 above, Mamre, Eshkol, and Aner are referred to as being Abram's allies. By these, as is evident from the explanation given at that verse, the state of the Lord's Rational Man in relation to the External Man as regards the nature of its goods and truths was meant; and so the angels who were present with the Lord when He was engaged in conflict were meant. The same is clear from what follows immediately below. Here those who accompanied Abram are called 'young men', by whom none other than good spirits are meant, whereas by 'the men', referred to immediately after, angels are meant. The fact that angels were present with the Lord when He fought against the hells is clear from the Word, and also from the fact that when He was engaged in the conflicts brought about by temptations the angels were bound to be present, to whom the Lord from His own power gave the strength and seemingly the power to fight in company with Him; for all the power which angels have derives from the Lord.

[2] That angels fight against those who are evil becomes clear from what has been stated in various places already about the angels that reside with man - how they protect man and ward off the evils with which spirits from hell assault him, dealt with already in 50, 227, 228, 697, 968. Yet all the power they have derives from the Lord. Good spirits are indeed angels as well but lower ones, for they are in the first heaven, while angelic spirits are in the second, and angels properly so called are in the third, dealt with in 459, 684. Such is the form of government in the next life that good spirits are subordinate to angelic spirits, and angelic spirits to angels themselves, so that they all constitute one angelic community. Good spirits and angelic spirits are those called 'young men' here, while angels themselves are called 'men'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.