The Bible

 

Genesis 14

Study

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #1695

Study this Passage

  
/ 10837  
  

1695. That 'all their food' means the power to think what was false is clear from the meaning of 'food'. What the celestial, spiritual, and natural food are which people enjoy in the next life has been shown already in 56, 58, 680, 681. These also correspond to food for the body, and therefore they are also represented in the Word by food and are actually called food. The food of evil and hellish spirits however is that which is the reverse of wisdom, intelligence, and true knowledge, namely all falsity; and what is remarkable, evil spirits are also sustained by this food. The reason they are sustained by it is that it is their life. Unless they are given the opportunity to revile the truth, and indeed to blaspheme it, they cannot live. Yet they are not given the freedom to think and speak anything false except that which subsists from their own evil; they are not free to think or speak that which is contrary to their own evil, for this is deception. Insofar as their own evil is the origin of the falsity they express, their own life is the source of it; and in this case it is also forgiven them, since their nature is such that they could not otherwise live at all.

[2] With regard to their being stripped of the power to do evil and to think falsity, the situation is that in the conflicts brought about by temptations evil spirits are permitted to draw forth all the evil and falsity residing in a person, and to fight from that person's evil and falsity. But once they have been overcome they are no longer allowed to do so, for, being within that person, they instantly perceive that good and truth have been confirmed. Such perception exists more completely with spirits than with men. From the very sphere of a person confirmed in truth and good they recognize in an instant what the situation is, what response they will get, and much else. This is quite clear in the case of a spiritual and regenerate person, with whom evil spirits are present just as much as they are with one who is not regenerate; but with the regenerate person they have been subdued and are subservient. These are the things meant by their being stripped of the power to do evil and to think falsity.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.