The Bible

 

Genesis 13

Study

   

1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.

2 Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld;

3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj,

4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der HE ENs Navn.

5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte.

6 Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.

7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet.

8 Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!

9 Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!"

10 Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før HE EN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HE ENs Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,

11 valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes,

12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma.

13 Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HE EN.

14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HE EN til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest;

15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,

16 og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.

17 Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!"

18 Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HE EN et Alter.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #1581

Study this Passage

  
/ 10837  
  

1581. Separate, I pray, from me. That this signifies that the good cannot appear unless what is discordant is made null is evident from what has just been said; namely, that the internal man desires that which disagrees, in the external man, should separate itself; for until it has been separated, the good which continually flows in from the internal man, that is, from the Lord through the internal man, cannot appear. But as regards this separation, it is to be known that it is not separation, but quiescence. With no one, except the Lord, can the evil that is in the external man be separated. Whatever a man has once acquired, remains; but it seems to be separated when it is quiescent, for thus it appears to be none. Neither does it become quiescent so as to appear as none, except from the Lord; and when it does thus become quiescent, then for the first time do goods flow in from the Lord, and affect the external man. Such is the state of the angels; nor do they know otherwise than that evil has been separated from them; whereas there is only a withholding from the evil, thus a quiescence, so that it appears as none; consequently this is an appearance, as also the angels know when they reflect.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.