The Bible

 

Genesis 1

Study

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Sacred Scripture #103

Study this Passage

  
/ 118  
  

103. We can tell from the books of Moses that there was a Word among the ancients because he mentioned it and excerpted from it (Numbers 21:14-15, 27-30). We can tell that the narrative portions of that Word were called “The Wars of Jehovah, ” and that the prophetic portions were called “Pronouncements.” Moses quoted the following from the historical narratives of that Word:

Therefore it says in The Book of the Wars of Jehovah, “Waheb in Suphah and the rivers Arnon, a watercourse of rivers that goes down to [where] Ar is inhabited and rests along the border of Moab.” (Numbers 21:14-15)

In that Word as in ours, the wars of Jehovah were understood to be, and served to describe in detail, the Lord’s battles against hell and his victories over it when he would come into the world. These same battles are meant and described time after time in the historical narratives of our Word - in Joshua’s battles against the nations of the land of Canaan, for example, and in the wars of the judges and the kings of Israel.

[2] Moses quoted the following from the prophetic portions of that Word:

Therefore those who make pronouncements say, “Come to Heshbon! The city of Sihon will be built up and fortified, because fire has gone out from Heshbon, flame from the city of Sihon. It has devoured Ar of Moab, those who occupy the heights of Arnon. Woe to you, Moab! You have perished, people of Chemosh; he has made his sons fugitives and sent his daughters into captivity to Sihon, king of the Amorites. With arrows we have dealt with them; Heshbon has perished as far as Dibon, and we have spread destruction as far as Nophah, which extends to Medeba.” (Numbers 21:27-30)

Translators change [the title of] this to “Composers of Proverbs, ” but it should be called “Makers of Pronouncements” or “Prophetic Pronouncements, ” as we can tell from the meaning of the word moschalim in Hebrew. It means not only proverbs but also prophetic utterances, as in Numbers 23:7, 18; 24:3, 15 where it says that Balaam gave forth his pronouncement, which was actually a prophetic utterance and was about the Lord. In these instances each of his pronouncements is called a mashal in the singular. There is also the fact that what Moses quoted from this source are not proverbs but prophecies.

[3] We can see that this Word was similarly divine or divinely inspired from a passage in Jeremiah where we find almost the same words:

A fire has gone out from Heshbon and a flame from the midst of Sihon, which has devoured the corner of Moab and the top of the children of tumult. Woe to you, Moab! The people of Chemosh have perished, for your sons have been carried off into captivity and your daughters into captivity. (Jeremiah 48:45-46)

Further, both David and Joshua mention another prophetic book of the former Word, The Book of Jasher or The Book of the Righteous One. Here is where David mentions it:

David lamented over Saul and over Jonathan and wrote, “‘To Teach the Children of Judah the Bow.’ (You will find this written in The Book of Jasher.)” (2 Samuel 1:17-18)

Here is where Joshua mentions it:

Joshua said, “‘Come to rest, O sun, in Gibeon; and, O moon, in the valley of Aijalon.’ Is this not written in The Book of Jasher?” (Joshua 10:12-13)

Then too, I have been told that the first seven chapters of Genesis are right there in that ancient Word, so that not the slightest word is missing.

  
/ 118  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.