The Bible

 

Genesis 1

Study

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Arcana Coelestia #29

Study this Passage

  
/ 10837  
  

29. Verses 11-12 And God said, Let the earth cause tender plants to spring up, seed-bearing plants, fruit trees bearing fruit, each according to its kind, in which is its seed, upon the earth; and it was so. And the earth brought forth tender herbs, seed-bearing plants, each according to its kind, and trees bearing fruit, in which is their seed, each according to its kind; and God saw that it was good.

Once the earth or the individual has been made ready in such a way that he can receive from the Lord heavenly seeds and produce some measure of good and truth, the Lord first of all causes something tender to spring up, which is: called 'a tender plant', then something more useful which reproduces itself and is called 'a seed-bearing plant', and finally something good which bears fruit and is called 'a tree bearing fruit' in which is its seed, 'each one according to its kind'. The person who is being regenerated is at first such as imagines that any good he does comes from himself, and that any truth he utters comes from himself; but the fact of the matter is that all good and all truth come from the Lord. Consequently anyone who imagines that these originate in himself does not as yet have the life that belongs to true faith, though he is able to receive it later on. Indeed he is not yet able to believe that they come from the Lord because his state is one of preparation for receiving the life inherent in faith. That state is represented in these verses by plant life, the subsequent state, when the life inherent in faith is present, by living creatures.

[2] The Lord Himself saw fit to tell us that He is 'the sower', that 'the seed' is His Word, and that 'the earth' is man, Matthew 13:19-24, 37-39; Mark 4:14-21; Luke 8:11-16. He describes the matter again in a similar way,

The kingdom of God is like a man casting seed into the ground, and sleeping and rising night and day, and the seed sprouts and springs up, he knows not how; for the earth bears fruit of itself, first the blade, then the ear, then the full corn in the ear. Mark 4:26-28.

In the universal sense, 'the kingdom of God' is used to mean the whole of heaven, in the less universal sense the Lord's true Church, and in particular every individual who has true faith, that is, who has been regenerated by means of the life that inheres in faith. For that reason the individual is also called 'heaven', for heaven is within him, and 'the kingdom of God', since that too is within him. This the Lord Himself teaches through Luke,

Jesus was asked by the Pharisees, When is the kingdom of God coming? He answered them and said, The kingdom of God is not coming with observation, nor will people say, Behold, here it is! or, Behold, there! for behold, the kingdom of God is within you. Luke 17:20-21.

This is the third stage of a person's regeneration, a state when he is repentant. It is like passing from shadow into the light, or from evening to morning, and this is why it is said in Verse 13, And there was evening, and there was morning, a third day.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.