The Bible

 

Ezekiel 3

Study

   

1 sagde han til mig: "Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og gå så hen og tal til Israels Hus!"

2 Så åbnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen

3 og sagde til mig: "Menneskesøn! Lad din Bug fortære den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og den var sød som Honning i min Mund.

4 sagde han til mig: "Menneskesøn, gå til Israels Hus og tal mine Ord til dem!

5 Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Mål og tungt Mæle,

6 ikke til mange Hånde Folkeslag med dybt Mål og tungt Mæle, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de høre dig.

7 Men Israels Hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels Hus har hårde Pander og stive Hjerter.

8 Se, jeg gør dit Ansigt hårdt som deres Ansigter og din Pande hård som deres Pander;

9 som Diamant, hårdere end Flint gør jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt!"

10 Videre sagde han til mig: "Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og høre med dine Ører;

11 og gå så hen til dine landflygtige Landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre HE EN! - hvad enten de så hører eller ej!"

12 Så løftede Ånden mig, og jeg hørte bag mig Larmen af et vældigt Jordskælv, da HE ENs Herlighed hævede sig fra sit Sted,

13 og Suset af de levende Væseners Vinger, der rørte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordskælvet.

14 Og Ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HE ENs Hånd var over mig med Vælde.

15 kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig.

16 Syv Dage senere kom HE ENs Ord til mig således:

17 Menneskesøn! Jeg sætter dig til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

18 Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig !" og du ikke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse Vej, så skal samme gudløse for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

19 Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin Gudløshed og sin Vej, så skal samme gudløse for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

20 Og når en retfærdig vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin Synd, og den etfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

21 Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sjæl.

22 Siden kom HE ENs Hånd over mig der, og han sagde til mig: "Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"

23 stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HE ENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

24 Men Ånden kom i mig og rejste mig på mine Fødder. Så taIede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit Hus!

25 Og du, Menneskesøn, se, man skal lægge Bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem;

26 og din Tunge lader jeg hænge ved Ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en evser; thi de er en genstridig Slægt.

27 Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din Mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre HE EN! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig Slægt.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

From Swedenborg's Works

 

Nine Questions #1

/ 9  
  

1. NINE QUESTIONS ON THE TRINITY AND RELATED TOPICS PROPOSED BY THOMAS HARTLEY TO EMANUEL SWEDENBORG WITH HIS ANSWERS

QUESTION 1.

In what sense did the Lord call Himself the Son of Man, if He took only the flesh from the mother and not the rational soul? Does Human Sonship refer only to human flesh?

ANSWER

The Lord called Himself the Son of Man, because He was the Word or Divine Truth as to the Human too; for in the spiritual sense 'Son or Man' means the truth of the church from the Word. The same was meant by 'prophet', because the prophets taught truths from the Word. Therefore the Lord, Who was in the supreme degree a prophet as well as the Word and consequently Divine Truth, called Himself as to the Human, the Son of Man. This is why it is often said in the prophets and in David, in treating of the destruction of truth in the church that the Son of Man dwells there no more. This is also why the prophets themselves were called sons of man, as in Ezekiel 2:3, 6, 8; 3:3-4, 10, 17, 25, and frequently in the following chapters; likewise in Daniel. This has been shown from many passages in ANGELIC WISDOM CONCERNING THE LORD, which you should consult if available.

/ 9  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.