1
Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da Efterslætten var ved at gro frem, Efterslætten efter Kongens Høst.
2
Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: "Herre, HE
E, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?"
3
Og HE
EN angrede. "Det skal ej ske!" sagde HE
EN.
4
Således lod den Herre HE
EN mig skue: Se, den Herre HE
EN kaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det store Verdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet,
5
sagde jeg: "Herre, HE
E, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?"
6
Og HE
EN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den Herre HE
EN.
7
Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en Mur med et Blylod i Hånden.
8
Og HE
EN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "Et Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg sænker Loddet i mit Folk Israel: jeg vil ikke spare det længer.
9
Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme styrtes, med Sværd står jeg op mod Jeroboams Hus."
10
Men Amazja, Betels Præst sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel og lod sige: "Amos stifter en Sammensværgelse imod dig midt i Israels Hus; Landet kan ikke bære alle hans Ord.
11
Thi således siger Amos: For Sværdet skal Jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin Jord."
12
Og Amazja sagde til Amos: "Seer, gå din Vej og se at komme til Judas Land! Der kan du tjene dit Brød og profetere.
13
Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongens Helligdom og
igets Tempel."
14
Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller Profetlærling: jeg er Fårehyrde og avler Morbærfigen;
15
men HE
EN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: Gå hen og profeter for mit Folk Israel!
16
Så hør nu HE
ENs Ord! Du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels Hus!
17
Derfor, så siger HE
EN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dine Sønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du dø på uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel føres."
