1
HE
ENs Ord kom til mig således:
2
Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer,
anken, som står iblandt Skovens Træer?
3
Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens
edskaber på?
4
Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?
5
Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.
6
Derfor, så siger den Herre HE
EN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;
7
jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HE
EN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.
8
Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HE
EN.
