Biblija

 

Exodus 32

Studija

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Iz Swedenborgovih djela

 

Arcana Coelestia #10544

Proučite ovaj odlomak

  
/ 10837  
  

10544. Verses 7-11 And Moses took a tent and pitched it for himself outside the camp, far from the camp, and called it the tent of meeting. And so it was, that everyone asking Jehovah a question went out to the tent of meeting which was outside the camp. And so it was, when Moses went out to the tent, that all the people rose and stood, each at the door of his tent, and looked after Moses 1 until he had entered the tent. And so it was, when Moses entered the tent, that the pillar of cloud came down, and stood at the door of the tent, and talked to Moses. And all the people saw the pillar of cloud standing at the door of the tent; and all the people rose, and they bowed down, each at the door of his tent. And Jehovah spoke to Moses face to face, as a man (vir) speaks to his neighbour. And he returned to the camp, and his minister Joshua the son of Nun, a young man, did not move away from the midst of the tent.

'And Moses took a tent' means the holiness of worship, the Church, and the Word. 'And pitched it for himself outside the camp, far from the camp' means remote from the external things in which the interest of that actual nation lay. 'And called it the tent of meeting' means the external aspect of worship, the Church, and the Word, [which holds internal things within it.] 'And so it was, that everyone asking Jehovah a question went out to the tent of meeting which was outside the camp' means that all instruction regarding the truths and forms of good belonging to the Church and to worship was imparted to everyone through the outward sense of the Word, far removed from the external things in which alone the nation itself was interested. 'And so it was, when Moses went out to the tent, that all the people rose and stood, [each] at the door of [his] tent' means that that nation did not abide in the external aspect of the Word, the Church, and worship, but outside it. 'And looked after Moses until he had entered the tent' means that they see the external aspect of the Word, the Church, and worship, but that it goes beyond what they are capable of understanding. 'And so it was, when Moses entered the tent, that the pillar of cloud came down, and stood at the door of the tent, and talked to Moses' means that when the Word had gone beyond what they were capable of understanding, extremely poor visibility descended on them away to the outside, and yet there was clear perception from within. 'And all the people saw the pillar of cloud standing at the door of the tent' means the extremely poor visibility descending on those to the outside. 'And all the people rose, and they bowed down, each at the door of [his] tent' means that nation's holy regard for and adoration of what was external with them. 'And Jehovah spoke to Moses face to face' means Divine things in the Word that are joined together. 'As a man (vir) speaks to his neighbour' means the joining together of truth and good. 'And he returned to the camp' means going back to the external in which the interest of that nation lay. 'And his minister Joshua the son of Nun, a young man, did not move away from the midst of the tent' means Divine Truth ministering meantime in the holy things of the Church and worship in place of Moses.

Bilješke:

1. i.e. followed him with their eyes

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.