Biblija

 

5 Mosebog 12

Studija

   

1 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HE EN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden.

2 I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer!

3 I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.

4 I må ikke bære eder således ad over for HE EN eders Gud;

5 men til det Sted, HE EN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen;

6 derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;

7 der skal I holde Måltid for HE EN eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HE EN din Gud velsigner dig med.

8 I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;

9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HE EN din Gud vil give dig.

10 Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HE EN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder o for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,

11 da skal det Sted, HE EN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover HE EN;

12 og der skal I være glade for HE EN eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.

13 Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på.

14 Men på det Sted HE EN udvælger i EN af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig.

15 Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HE EN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.

16 Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

17 Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;

18 men for HE EN din Guds Åsyn, på det Sted, HE EN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HE EN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig.

19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land!

20 Når HE EN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.

21 Hvis det Sted, HE EN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som HE EN giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.

22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det.

23 Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.

24 Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand.

25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HE ENs Øjne.

26 Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HE EN udvælger;

27 og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på HE EN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på HE EN din Guds Alter, men Kødet må du spise.

28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HE EN din Guds Øjne.

29 Når HE EN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,

30 så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad."

31 Således må du ikke bære dig ad over for HE EN din Gud; thi alt, hvad der er HE EN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!

32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentar

 

Under

  

In the Bible, things that are lower down, or under, physically, generally represent things that are lower or more external spiritually. In some cases, the lower things have been separated and put away to protect the good, but in others, it can mean that a less exalted idea or good desire is supporting a more exalted one.

(Reference: Arcana Coelestia 4564 [1-2], 8610, 9656)

Iz Swedenborgovih djela

 

Arcana Coelestia #4565

Proučite ovaj odlomak

  
/ 10837  
  

4565. 'And its name was called Allon Bacuth' means the essential nature of the natural which was cast out. This is clear from the meaning of 'calling the name' as the essential nature, dealt with in 144, 145, 1754, 1896, 2009, 2724, 3006, 3421. In the original language 'Allon Bacuth' means an oak of weeping; and that place was called this because 'an oak' means the lowest part of the natural, into which and finally outside which hereditary evil was cast. As regards 'an oak' meaning the lowest part of the natural and also that which lasts for ever, see 4552. But 'weeping' means the final farewell - hence the custom to weep for the dead when they were being buried, even though people recognized that through burial merely the corpse was cast away, and those who had lived in what was now their corpse were still alive so far as the interior aspects of them were concerned. From this one may see what the essential nature is that is meant by 'Allon Bacuth' or an oak of weeping.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.