¹ Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

² Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

³ Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

⁴ Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

⁵ Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

⁶ Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

⁷ Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

⁸ Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

⁹ "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

¹⁰ og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

¹¹ jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

¹² Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

¹³ Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

¹⁴ Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

¹⁵ vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

¹⁶ Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden."

¹⁷ Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!"

¹⁸ Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

¹⁹ det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

²⁰ Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

²¹ Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

²² Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

²³ men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

²⁴ Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

²⁵ sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

²⁶ Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

²⁷ Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

²⁸ Noa levede 350 År efter Vandfloden;

²⁹ således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

¹ I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

² Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

³ Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

⁴ Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

⁵ og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

⁶ Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

⁷ Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

⁸ og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

⁹ Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

¹⁰ og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

¹¹ Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

¹² Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

¹³ Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

¹⁴ Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

¹⁵ og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

¹⁶ Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

¹⁷ og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

¹⁸ og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

¹⁹ Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

²⁰ Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

²¹ Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

²² Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

²³ Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

²⁴ Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

²⁵ Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

²⁶ Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

²⁷ Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

²⁸ og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

²⁹ Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

³⁰ men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

³¹ Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.