Bibliorum

 

Ezekiel 38

Study

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over osj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham

3 og sig: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over osj, Mesjek og Tubal.

4 Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og yttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og små Skjolde, alle med Sværd i Hånd.

5 Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm,

6 Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.

7 ust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste.

8 Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Årenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen på Israels Bjerge, der stadig lå øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.

9 Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.

10 siger den Herre HE EN: På hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde åd

11 og sige: "Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte,

12 for at gøre Bytte og røve ov, lægge Hånd på genopbyggede ruiner og på et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor på Jordens Navle."

13 Sabæerne og Dedaniterne, Tarsiss Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve ov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?"

14 Profeter derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre HE EN: Ja, på hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt,

15 og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær;

16 som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, Gog.

17 siger den Herre HE EN: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

18 Men på hin dag, når Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HE EN, vil jeg give min Vrede Luft.

19 I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land;

20 for mit Åsyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb på Jorden og alle Mennesker på Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord.

21 Jeg nedkalder alle ædsler over ham, lyder det fra den Herre HE EN; den enes Sværd skal rettes mod den anden;

22 jeg går i ette med ham med Pest og Blod, med egnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham.

23 Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal Kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bibliorum

 

Åbenbaring 11

Study

   

1 Og der blev givet mig et ør ligesom en Målestok, med de Ord: Stå op og mål Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.

2 Men Forgården uden for Templet, lad den ude og mål den ikke, thi den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrretyve Måneder.

3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.

4 Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som stå for Jordens Herre.

5 Og dersom nogen vil gøre dem Skade, udgår der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom nogen vil gøre dem Skade, bør han således ihjelslås.

6 Disse have Magt til at lukke Himmelen, så at der ingen egn skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandle dem til Blod og til at slå Jorden med al Slags Plage, så ofte de ville.

7 Og når de få fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger op af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslå dem.

8 Og deres Lig skal ligge Gaden i den store Stad, som i åndelig Forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor også deres Herre blev korsfæstet.

9 Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungemål og Folkeslag skulle se på deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at deres Lig lægges i Grav.

10 Og de, som bo Jorden, glæde sig over dem og fryde sig; og de sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som bo Jorden.

11 Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud i dem; og de støde deres Fødder, og stor Frygt faldt dem, som så dem.

12 Og de hørte en høj øst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender så derpå.

13 Og i samme Stund skete der et stort Jordskælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dræbte i Jordskælvet; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.

14 Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.

15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje øster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder.

16 Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Åsyn deres Troner, faldt ned deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:

17 Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltrådt dit Kongedømme,

18 og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de små og de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.

19 Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og øster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagl.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

from the Writings of Emanuel Swedenborg

 

Arcana Coelestia #7193

Studere hoc loco

  
/ 10837  
  

7193. 'And I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob, as God Shaddai' means the temptations which the Lord underwent in His Human and the temptations that faithful believers undergo, and the subsequent periods of consolation. This is clear from the meaning of 'appearing' or 'being seen', when used in reference to Jehovah, as perception from the Divine, dealt with in 2150, 3764, 4567, 5400; and from the representation of 'Abraham, Isaac, and Jacob' as the Lord in respect of the Divine itself and the Divine Human, dealt with in 6804, 6847. But here, since Jehovah is the speaker and says that He had appeared to them, the Lord in respect of the Human, that is, the Human before it had been made Divine, is meant, 'Abraham' meaning the celestial degree within that Human, 'Isaac' the spiritual degree, and 'Jacob' the natural degree.

[2] The reason why the Lord in respect of the Human, not the Divine itself and the Divine Human, is meant here by these three is that temptations are being referred to, and the Lord's Human before it was made Divine was able to be tempted, but not the Divine Human, still less the Divine itself; for the Divine is beyond any kind of temptation. Those in hell who are tempters cannot approach even celestial angels, for when they do approach them they are seized by a feeling of dread and anguish, and feel as if they were being deprived of air. Since they cannot approach celestial angels, because of the Divine presence among those angels, far less can they approach the Divine who is infinitely higher than the angelic level. From all this it may be recognized that the Lord took infirm humanity from His mother in order that He might undergo temptation, and by means of temptations might restore to order everything in heaven and in hell, and at the same time glorify His human, that is, make it Divine.

[3] For the meaning of 'God Shaddai' as temptations and subsequent periods of consolation, see 1992, 3667, 4572, 5628. The expression 'subsequent periods of consolation' is used because it is in keeping with Divine order that feelings of grief which temptations bring should be followed by those of comfort, just as evening and night are followed by morning and the dawn. These are also corresponding conditions, for there are alternations of states in the next life, just as there are alternations of times of day in the world. States involving temptations and molestations, and also states involving desolations, constitute evening and night in that life, while states which are periods of consolation and festivity constitute morning and dawn there. The reason why the same words, the words 'I appeared to Abraham, to Isaac, and to Jacob', also mean the temptations that faithful believers undergo, and subsequent periods of consolation, is that a person's regeneration, which is effected by means of temptations, is an image of the Lord's glorification, 3138, 3212, 3296, 3490, 4402, 5688, and therefore the things in the Word which relate in the highest sense to the Lord relate in the comparable internal sense to faithful believers.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.