Bibliorum

 

Ezekiel 23

Study

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.

3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.

4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende

6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, yttere højt til Hest;

7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.

8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.

9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;

10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.

11 Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.

12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, yttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.

13 Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,

15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,

16 så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:

17 Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.

18 Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.

19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,

20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;

21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

22 Derfor, Oholiba, så siger den Herre HE EN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,

23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;

24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres et.

25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;

26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;

27 jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.

28 Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;

29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.

30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.

31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.

32 siger den Herre HE EN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;

33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og ædsel er din Søster Samarias Bæger.

34 Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HE EN.

35 Derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din yg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

36 Og HE EN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,

37 at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.

38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;

39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.

40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;

41 og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min øgelse og min Olie.

42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.

43 sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.

44 Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers et; thi de horede og har Blod på Hænderne.

46 Thi så siger den Herre HE EN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

48 Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

from the Writings of Emanuel Swedenborg

 

Apocalypse Revealed #434

Studere hoc loco

  
/ 962  
  

434. They had hair like women's hair. (9:8) This symbolically means that they seemed to themselves to have an affection for truth.

In the Word a man symbolizes an understanding of truth, and a woman an affection for truth, because a man is by birth a form of the intellect, and a woman a form of affection, as we say in Angelic Wisdom Regarding Marriage. 1 Hair in the Word symbolizes the lowest level of a person's life, which is the sensual level, as said in no. 424. It is on this level that it seems to these people that they have an affection for truth, when in fact they have an affection for falsity, since they believe it to be true.

That a woman symbolizes an affection for truth can be seen from many passages in the Word. So it is that the church is called a wife, woman, daughter, and virgin. The church, moreover, is a church by virtue of its love or affection for truth, for this is what gives rise to an understanding of truth.

[2] The church is called a woman in the following places:

...there were two women, the daughters of one mother, (who) committed harlotry in Egypt..., Oholah (being) Samaria, and Oholibah (being) Jerusalem. (Ezekiel 23:2-4)

...Jehovah has called you like a woman forsaken and afflicted in spirit, and a youthful woman... (Isaiah 54:6-7)

...Jehovah has created a new thing in the earth - a woman shall encompass a man. (Jeremiah 31:21-22)

The woman clothed with the sun, whom the dragon pursued (Revelation 12), symbolizes the New Church, which is the New Jerusalem.

Women symbolize affections for truth, by virtue of which the church is a church, in many other places, as in the following:

The women of My people you cast out from its delightful house. (Micah 2:9)

(The families of the houses shall mourn by themselves,) and... women by themselves... (Zechariah 12:11-13)

Rise up, you women at ease, hear... my speech. (Isaiah 32:9)

Why do you do... evil..., to cut off from you man and woman...? (Jeremiah 44:7)

...I will scatter man and woman... (Jeremiah 51:22)

A man and woman, here and elsewhere, mean, symbolically in the spiritual sense, an understanding of truth and an affection for truth.

V:

1. A reference to a work by that title never published by the writer. Extant in manuscript are a brief outline, a relatively short preliminary draft, and two indices for a longer draft on the subject of marriage that has not been found. The content of the existing material makes clear that these manuscripts, including the missing longer draft, were written in preparation for Delights of Wisdom Relating to Married Love (or Conjugial Love), Followed By Pleasures of Insanity Relating to Licentious Love, which the writer published in 1768, two years after publishing the present work on the Apocalypse.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.

from the Writings of Emanuel Swedenborg

 

Arcana Coelestia #9922

Studere hoc loco

  
/ 10837  
  

9922. 'In the middle of them round about' means consisting of the more internal features of the factual knowledge of good in every direction. This is clear from the meaning of 'in the middle' as what is more internal, dealt with in 1074, 2940, 2973, 5897, so that 'in the middle' - when it has reference to the hearing and understanding of religious teachings and of worship, which are meant by 'bells' - means from more internal features; from the meaning of 'pomegranates', in the middle of which the bells were, as factual knowledge of good, dealt with above in 9918; and from the meaning of 'round about' as in every direction, as above in 9920. Bells were placed in the middle of the pomegranates because known facts, meant by 'pomegranates', are the recipients, so to speak vessels, that hold truth and good within them, 1469, 1496, 3068, 5373, 5489, 7770; and religious teachings and worship, meant by 'bells', must consist of the good and truth which reside inwardly in known facts as their vessels. If they do not consist of that good and truth, only of known facts, they have no life in them.

[2] But since few can understand the nature of what has just been said - that religious teachings and worship must consist of the good and truth which reside inwardly in known facts, but not of known facts devoid of them - an intelligible explanation, so far as this is possible, will be given. The term 'known facts' or 'factual knowledge' describes all things contained in the external or natural memory; for there is the external memory, consisting of things in the natural world, and there is the internal memory, consisting of things in the spiritual world, see 2469-2494, 2831, 5212, 9394, 9723, 9841. The things which have been inscribed on the internal memory are not called known facts, because they are the things constituting a person's life; instead they are called truths belonging to faith and forms of good belonging to love. These are what must be present inwardly in known facts. For in the human being there is an external, called the external man, and an internal, called the internal man; the internal must be in the external, as the soul is in its body. Accordingly those things which are in the internal man must reside in those which are in the external, for in this way the external has a soul or life within it. Therefore if the internal things, or things of the internal man, are not in the external ones there is no soul in them, nor thus any life. Because the good of love and faith is internal it follows that external things must have that good in them, and so must known facts since known facts, as already stated, are recipients, so to speak vessels, that hold internal things. Consequently religious teachings and worship must consist of those things contained in the recipients or vessels; they do not reside in recipients and vessels that are empty or devoid of such contents. From all this it is evident how to understand the explanation that all aspects of religious teachings and of worship must spring from the more internal features of the factual knowledge of good, which are meant by the declaration that bells of gold should be in the middle of the pomegranates.

[3] In addition it should be recognized that there is factual knowledge of good and factual knowledge of truth, and that truths residing on this level are once again recipient vessels of good; for the truths of faith are vessels for the good of love. For light on this matter, see what has been stated and shown already regarding factual knowledge or known facts,

Known facts are things belonging to the memory in the natural man, 3293, 3309, 3310, 4967, 5212, 5774, 5874, 5886, 5889, 5934.

By means of known facts the internal man is opened, 1495, 1548, 1563, 1895, 1940, 3085, 3086, 5276, 5871, 5874, 5901.

Known facts are a means to make people wise and also a means to make them insane, 4156, 4760, 8628, 8629.

Known facts are vessels for truth, and truths are vessels for good, 1469, 1496, 3068, 3079, 3318, 5489, 5881, 6023, 6071, 6077, 6750, 7770, 8005, 9394, 9724.

Known facts give service to the internal man, 1486, 1616, 2576, 3019, 3020, 3665, 5201, 5213, 6052, 6068, 6084, 9394.

When known facts, which are things belonging to the external memory, become part of life, they pass from the external memory, but remain inscribed on the internal memory, 9394, 9723, 9841.

People guided by truths of faith rooted in the good of charity can be raised above factual knowledge, 6383, 6384; this is called being raised above the level of the senses, 5089, 5094, 6183, 6313, 6315, 9730.

A person carries with him into the next life when he dies the known facts or things belonging to the external memory, but they become dormant then, and in what manner, 2475-2486, 6931.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.