¹ Hør dette Ord, som HE EN taler imod eder, isralitter, imod hele den slægt jeg førte op fra Ægypten:

² Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg på eder hjemsøge al eders Brøde.

³ Vandrer vel to i Følge, når det ikke er aftalt?

⁴ Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter en Ungløve østen, uden den har Fangst?

⁵ Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en Fælde vel sammen, uden noget er fanget?

⁶ Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden HE EN står bag?

⁷ Nej! Den Herre HE EN gør intet uden at have åbenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.

⁸ Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre HE EN taler, hvo profeterer da ej?

⁹ Lad det høres over Asdods Borge og dem i Ægyptens Land! Sig: "Kom sammen på Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde, det hårde Tryk i dets Midte !"

¹⁰ De ved ej at gøre det rette, lyder det fra HE EN, de, som opdynger Uret og Vold i deres Borge.

¹¹ Derfor, så siger den Herre HE EN: Fjender skal fare gennem Landet, dit Værn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine Borge.

¹² Så siger HE EN: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinneben eller en Ørelap, således skal Israels Børn, som bor i Samaria, reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde.

¹³ Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HE EN, Hærskarers Gud:

¹⁴ Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser, hjemsøger jeg Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.

¹⁵ Både Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene ødes, de mange Huse går tabt, så lyder det fra HE EN.

¹ Hør Isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.

² Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger på Blodskyld.

³ Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

⁴ Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit Folk kun er som dets Præster.

⁵ Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.

⁶ Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

⁷ Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;

⁸ mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.

⁹ Men Præst skal det gå som Folk: jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.

¹⁰ De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HE EN og holder fast ved Hor.

¹¹ Vin og Most tager Forstanden.

¹² Mit Folk rådspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.

¹³ De ofrer på Bjergenes Tinder, på Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Så horer jo og eders Døtre, så boler jo og eders Kvinder;

¹⁴ jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv går de bort med Horer ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.

¹⁵ Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: "Så sandt HE EN lever!"

¹⁶ Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HE EN så lade dem græsse i Frihed som Lam?

¹⁷ Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!

¹⁸ Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.

¹⁹ Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.