1
Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
2
Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem.
3
Men Ægypterkongen afsatte ham fra
egeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
4
Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
5
Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HE
EN hans Guds Øjne.
6
Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;
7
og Nebukadnezar lod en Del af HE
ENs Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.
8
Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.
9
Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HE
ENs Øjne.
10
Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HE
ENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11
Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve År i Jerusalem.
12
Han gjorde, hvad der var ondt i HE
EN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HE
ENs Mund.
13
Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, så han ikke omvendte sig til HE
EN, Israels Gud.
14
Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HE
ENs Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15
HE
EN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin Bolig;
16
men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HE
ENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
17
Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans Hånd.
18
Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HE
ENs Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.
19
De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
20
Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,
21
for at HE
ENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.
22
Men i Perserkongen Kyros's første
egeringsår vakte HE
EN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit
ige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
23
"Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens
iger har HE
EN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HE
EN hans Gud, og han drage derop!"
