बाइबल

 

Exodus 23

पढाई करना

   

1 Du må ikke udsprede falske ygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.

2 Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for etten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer etten.

3 Du må ikke tage Parti for den ringe i hans etssag.

4 Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham.

5 Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.

6 Du må ikke bøje din fattige Landsmands et i hans etssag.

7 Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har et. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den et, som har Uret.

8 Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har et.

9 Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.

10 Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;

11 men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.

12 I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.

13 Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.

14 Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.

15 Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.

16 Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.

17 Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre HE ENs Åsyn.

18 Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.

19 Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

20 Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt.

21 Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham.

22 Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,

23 Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.

24 Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.

25 I skal dyrke HE EN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.

26 Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.

27 Jeg vil sende min ædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig.

28 Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.

29 Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;

30 lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.

31 Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.

32 Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.

33 De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

स्वीडनबॉर्ग के कार्यों से

 

Arcana Coelestia #9211

इस मार्ग का अध्ययन करें

  
/ 10837  
  

9211. Ye shall not put usury upon him. That this signifies thus not for the sake of the consequent profit, is evident from the signification of “putting usury upon” anyone as being to do good for the sake of profit (of whic h just above, n. 9210), here not for the sake of profit, because it is said “ye shall not put usury upon him.” From this law concerning interest and usury it can be seen how the case is with the laws called “judgments” among the Israelitish people, namely, that they ceased, together with the sacrifices and all other rituals, when the Lord came into the world and opened the interior things of worship, and in general the interior things of the Word. The interior things of this law are that good ought to be done to the neighbor from the heart, and that it ought to be believed that there is nothing of merit in deeds done from self, but only in those done from the Lord in self. For the Lord Himself alone has merited, and He alone is righteousness; and when a man believes this, he places nothing of merit and reward in what is done by himself, but ascribes all goods to the Lord; and as the Lord does it from Divine mercy, the man ascribes all things to mercy alone. From this also it is that he who is led by the Lord thinks absolutely nothing about reward, and yet does good to the neighbor from the heart.

[2] These are the interior things from which descended the law of usuries among the Israelitish and Jewish nation, and therefore when a man is in the interior things, this law ceases, together with other similar laws, which were called “judgments.” For the Israelitish and Jewish nation was solely in external things which were representative of internal things. Consequently this law was binding upon that nation at that time; but it is not binding upon Christians, to whom interior things have been revealed by the Lord. That this is so is known to the man of the church at this day, and therefore at this day the laws of usury are quite different. Nevertheless the sanctity of this law does not cease on this account, that is, this Word has not been abrogated, for its sanctity remains by virtue of the interior things which are in it. These holy interior things still affect the angels when this Word is read. Therefore beware of believing that the laws of life, such as are in the Decalogue, and everywhere in the Old Testament, have been abrogated, for these laws have been confirmed in the internal as well as in the external form, because the two cannot be separated.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.