1
Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
2
lov HE
EN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
3
en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!
4
Thi sandt er HE
ENs Ord, og al hans Gerning er trofast;
5
han elsker
etfærd og
et, af HE
ENs Miskundhed er Jorden fuld.
6
Ved HE
ENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.
7
Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.
8
Al Jorden skal frygte for HE
EN, Alverdens Beboere skælve for ham;
9
thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.
10
HE
EN kuldkasted Folkenes
åd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;
11
HE
ENs
åd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12
Saligt det Folk, der har HE
EN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13
HE
EN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;
14
fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;
15
han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
16
Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;
17
til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
18
Men HE
ENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,
19
for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.
20
På HE
EN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;
21
thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
22
Din Miskundhed være over os, HE
E, såsom vi håber på dig.
