Die Bibel

 

Genesis 8

Lernen

   

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, egnen fra Himmelen standsede,

3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

4 På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

6 Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

7 og sendte en avn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

10 Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

12 Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

13 I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

14 På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

15 Da sagde Gud til Noa:

16 "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

20 Derpå byggede Noa HE EN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

21 Og da HE EN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

22 Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #900

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

900. That 'the second month' means the whole of the state prior to regeneration is clear from the meaning of 'two' in the Word. 'Two' has the same meaning as 'six', that is, the conflict and toil that come before regeneration. Thus here it means the whole of the state that comes before a person has been regenerated. In the Word it is common for periods of time, long or short, to be divided into threes or sevens and to be called days, weeks, months, years, or ages. 'Three' and 'seven' are holy, while 'two' or 'six', which come before them, are not holy but in comparison are unholy, as shown already in 720. Three and seven are also sacred numbers because both of them occur in statements concerning the Last Judgement which will take place on the third or the seventh day. It is the last judgement for everybody when the Lord comes, either in general or in particular. That is to say, there was a last judgement when the Lord came into the world; there will be a last judgement when He comes in glory; there is a last judgement when He comes to each person in particular. There is also a last judgement awaiting everyone when he dies. This last judgement is meant by 'the third day' and 'the seventh day'. It is a holy day for people who have lived well, but not for those who have lived wickedly. Consequently 'the third day', and 'the seventh', apply to people for whom judgement points to death as well as to those for whom judgement points to life. In reference to those therefore whose judgement points to death these numbers mean that which is not holy, but in reference to those whose judgement points to life they mean that which is holy. Two or six which come before them relate to, and in general mean, the whole of that state which precedes. This is the meaning of the numbers two and six, whatever the subject and whatever the aspects of it they refer to. This becomes clearer still from what follows next concerning the number 'twenty-seven'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.