Die Bibel

 

Genesis 4

Lernen

   

1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HE ENS Hjælp!"

2 Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker.

3 Nogen Tid efter bragte Kain HE EN en Offergave af Jordens Frugt,

4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HE EN så til Abel og hans Offergave,

5 men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.

6 Da sagde HE EN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved?

7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!"

8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

9 Da sagde HE EN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"

10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!

11 Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd!

12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"

13 Men Kain sagde til HE EN: "Min Straf er ikke til at bære;

14 når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!"

15 Da svarede HE EN: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og HE EN satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.

16 Så drog Kain bort fra HE ENs Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn.

18 Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek

19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.

20 Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg;

21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte.

22 Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama.

23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min øst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme!

24 Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"

25 Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"

26 Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HE ENs Navn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #415

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

415. That by the “father of cattle” is signified the good that is derived from the holy things of love, is evident from what was shown above, at verse 2 of this chapter, where it was shown that a “shepherd of the flock” signifies the good of charity. Here however the term “father” is employed instead of “shepherd” and “cattle” instead of “flock;” and the word “cattle” of which Jabal is said to be the “father” follows immediately after “tent” whence it is evident that it signifies the good that comes from the holy of love, and that there is meant a habitation or fold for cattle, or the father of them that dwell in tents and in folds for cattle. And that these expressions signify goods from the celestial things of love, is evident from various passages in the Word. As in Jeremiah:

I will gather the remnants of My flock out of all lands whither I have scattered them, and I will bring them again to their folds, that they may be fruitful and multiply (Jeremiah 23:3).

In Ezekiel:

I will feed them in a good pasture, and upon the mountains of the height of Israel shall their fold be; there shall they lie down in a good fold, and in a fat pasture shall they feed upon the mountains of Israel (Ezekiel 34:14),

where “folds” and “pastures” denote the goods of love, of which “fatness” is predicated.

In Isaiah:

He shall give the rain of thy seed wherewith thou shalt sow the ground; and bread of the increase of the ground shall be fat and full of oil; in that day shall He feed thy cattle in a broad meadow (Isaiah 30:23),

where by “bread” is signified what is celestial, and by the “fat” whereon the cattle should feed, the goods thence derived.

In Jeremiah:

Jehovah hath redeemed Jacob, and they shall come and sing in the height of Zion, and shall flow together to the good of Jehovah, for the wheat, and for the new wine, and for the oil, and for the sons of the flock, and of the herd; and their soul shall be as a watered garden (Jeremiah 31:11-12),

where the Holy of Jehovah is described by “wheat” and “oil” and the goods derived from it by “new wine” and the “sons of the flock and of the herd” or of “cattle.” Again:

The shepherds and the flocks of their cattle shall come unto the daughter of Zion; they shall pitch their tents toward her round about; they shall feed everyone his own space (Jeremiah 6:3).

The “daughter of Zion” denotes the celestial church, of which “tents” and “flocks of cattle” are predicated.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.