Die Bibel

 

Genesis 22

Lernen

   

1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

5 sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

11 Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

12 Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

15 Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

23 Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

24 og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #2809

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

2809. Verse 9 And they came to the place of which God told him, and Abraham built the altar there, and laid the pieces of wood in order, and bound Isaac his son, and laid him on the altar, upon the pieces of wood.

'They came to the place of which God told him' means His state at that point according to perception from Divine Truth. 'And [Abraham] built the altar there' means preparation of the Lord's Divine human. 1 'And laid the pieces of wood in order' means the righteousness that was allied to it. 'And bound Isaac his son' means the state of the Divine rational which, in this condition as regards truth, was about to undergo the last degrees of temptation. 'And laid him on the altar, upon the pieces of wood' means within the Divine human to which righteousness was allied.

Fußnoten:

1. i.e. the Divine human prior to temptations; see 2814.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.